"Jurassic World 2" får officiel titel og teaser-plakat

De fleste fans af den umådeligt succesfulde første "Jurassic World"-film fra 2015 havde nok gættet, at "Jurassic World 2" ikke ville blive den endelige titel på den uundgåelige fortsættelse. Og om præcis ét år får den næste film så premiere, og den kommer til at bære titlen: "Jurassic World: Fallen Kingdom".

Titlen kan ses på nedenstående plakat, der tilmed bærer tag-linen "Life finds a way" – en reference til Steven Spielbergs "Jurassic Park" fra 1993, der kickstartede hele dino-franchisen. Ordene blev dengang udtalt af Jeff Golblums Dr. Ian Malcolm, og han er også finde på rollelisten i den nye film.

Det er J.A. Bayona ("Syv minutter over midnat"), der har overtaget instruktørtjansen efter Colin Trevorrow, som denne gang har leveret manuskriptet til "Jurassic World: Fallen Kingdom". Steven Spielberg og Frank Marshall producerer. 

Udover Jeff Goldblum finder man blandt andre Chris Pratt, Bryce Dallas Howard og James Cromwell på rollelisten i den femte film om de frygtindgydende dinosaurer.

Kommentarer

"Jurassic World 2" får officiel titel og teaser-plakat

  • 1

    God titel, bare ikke til en Jurassic park/world film.

    Udfra plakaten vil de mon så sætte ild til øen? Eller har de nu udviklet en dinosaur der kan spyde ild? Tvivler på begge ting, men uanset er jeg med på den værste, selvom jeg ønsker en mere horror agtig stil end et action/eventyr, men tvivler på at der nogensinde vil komme sådan en, efter den succes Jurassic World fik.

    MOVIE100023-06-17 12:11

  • ★★★0

    Mine forventninger til Jurassic Kingdom er lig nul. Ikke engang en veloplagt Jeff Goldblum kan redde den (som ID:R viste). 

    Riqon23-06-17 13:38

  • ★★0

    Jeg tror der indgår vulkan.

    gi-jones23-06-17 20:28

  • 0

    Eller brændende kærlighed.

    Kyllingebenet23-06-17 20:39

  • 0

    Bare den bliver bedre end franchise-lavpunktet The Lost World: Jurassic Park. ;-)

    evermind24-06-17 19:18

  • ★★0

    Bare den bliver bedre end franchise-lavpunktet The Lost World: Jurassic Park. ;-)

    Du mener franchise-lavpunktet "Jurrassic World", som denne her er en direkte fortsættelse af.

    Kruse24-06-17 19:25

  • 1

    Du mener franchise-lavpunktet "Jurrassic World", som denne her er en direkte fortsættelse af.

    Nej, han mener franchise-lavpunktet The Lost World, som var Jurrasic Parks svar på Batman & Robin (1996).

    Kyllingebenet24-06-17 19:31

  • ★★★1

    Jurassic World er pænt fjollet, men den er da mildt underholdende alligevel - der kan The Lost World sgu ikke helt følge med.

    David Lund24-06-17 19:29

  • ★★0

    Nej, han mener franchise-lavpunktet The Lost World, som var Jurrasic Parks svar på Batman & Robin (1996).

    Hvis "The Lost World" er franchisens svar "Batman & Robin", så er "Jurrasic World" franchisens svar på "The Room"...

    Kruse24-06-17 19:43

  • ★★★★0

    Hov hov, ingen grund til at hive The Room ind i diskussionen, bare fordi I er pissesure allesammen.

    Bruno24-06-17 19:44

  • 0

    Men kræver det ikke, at The Room er en del af en franchise?

    Kyllingebenet24-06-17 19:44

  • 0

    Ohi Mark.

    Kyllingebenet24-06-17 19:45

  • ★★0

    Men kræver det ikke, at The Room er en del af en franchise?

    Vi kan da også vælge "The Scorpion King 4: Quest for Power". Jeg har godt nok ikke set den, men jeg gætter på at den er noget bras. Dog er den sikkert mere underholdende end "Jurassic World", så det kan være det er et dårligt eksempel alligevel.

    Fik jeg gjort det klart at jeg ikke bryder mig om "Jurassic World"? ;)

    Kruse24-06-17 19:49

  • ★★★0

    Jeg holder mig til etteren og kun den :)

    Babo24-06-17 19:56

  • ★★0

    Jeg holder mig til etteren og kun den :)

    Den helt korrekte tilgang :)

    Kruse24-06-17 19:57

  • 1

    Toeren var faktisk også pivringe.. er det ikke den, hvor de får den der T-Rex med ind til byen?

    Kyllingebenet24-06-17 20:00

  • 1

    Fik jeg gjort det klart at jeg ikke bryder mig om "Jurassic World"? ;)

    Nooo, du fik kun argumenteret for, at du har dårlig smag mht Jurassic Park. :-O

    Kyllingebenet24-06-17 20:01

  • ★★★0

    Den helt korrekte tilgang :)

    Det har godt nok været skidt og del 3 var da også helt hen i skoven. Jeg nød JW til dels første gang, men den er så godt som glemt nu. Ikke gode tegn, men den første nydes sgu stadig som alletiders medrivende eventyr. 

    Babo24-06-17 20:04

  • 0

    Vi kan da også vælge "The Scorpion King 4: Quest for Power". Jeg har godt nok ikke set den, men jeg gætter på at den er noget bras. Dog er den sikkert mere underholdende end "Jurassic World", så det kan være det er et dårligt eksempel alligevel.

    Fik jeg gjort det klart at jeg ikke bryder mig om "Jurassic World"? ;)

    Der tager du fejl, The Scorpion King 3 er seriens svageste.

    MOVIE100024-06-17 20:26

  • ★★★0

    Jeg føler heller ikke det store behov for at rangere. De er pænt dårlige alle sammen, undtagen den første, som er en af verdens bedste film. Ever. 

    Riqon24-06-17 20:34

  • ★★0

    I see what you are trying to do.

    I. SEE. YOU!

    gi-jones24-06-17 23:05

  • 0

    Du mener franchise-lavpunktet "Jurrassic World", som denne her er en direkte fortsættelse af.

    Naarhaaaj, Jurassic World var da herlig! Den bedste siden 1'eren, faktisk!

    Mere af dén slags øglefoder! :D

    evermind25-06-17 13:02

  • 1

    I see what you are trying to do.

    I. SEE. YOU!

    "Alan!" <3

    evermind25-06-17 13:08

Log ind for at deltage i diskussionen