"Klovn" vender tilbage på tv med ny sæson

Første afsnit af den populære komedieserie "Klovn" så dagens lys for 12 år siden, og siden er det blevet til seks sæsoner med i alt 60 afsnit samt to film.

Casper Christensen og Frank Hvam har dog savnet de små historier og vender nu tilbage med 7. sæson af "Klovn", der får premiere til næste år. Denne gang rykker serien fra TV 2 Zulu til TV 2's hovedkanal.

De to fortæller til tv2.dk: "Igennem tre spillefilm har vi arbejdet med det store drama og de store følelser, hvor alt er på spil. Det har været sjovt, men også voldsomt. Nu glæder vi os til at vende tilbage til hverdagen og grine af de små ting. Hvor et helt afsnit kan gå med at fange en muldvarp eller klage over en fordærvet pebersovs. Og så gøre det til et stort problem."

Casper Christensen og Frank Hvams er næste gang aktuel med den danske folkekomedie "Dan Dream", der kan ses i biograferne 30. marts.

Kommentarer

"Klovn" vender tilbage på tv med ny sæson

  • ★★★★★★4

    Det passer vel meget godt med, at Curb Your Enthusiasm er på vej tilbage, så de kan hente lidt.. inspiration.

    Zero Cool 1-02-17 14:01

  • 0

    cirkus er i byen :0) Jeg elsker klovne

    Kay 1-02-17 14:14

  • 0

    Klogt. Der var nok ideer til en hel sæson i anden Klovn-film... hold kæft en rodet omgang, den var.

    benjamin51 1-02-17 15:42

  • 1

    "Det passer vel meget godt med, at Curb Your Enthusiasm er på vej tilbage, så de kan hente lidt.. inspiration."

    Det er faktisk to vidt forskellige serier, hvis man kigger på komikken. Jeg har i tidens løb talt 2 sekvenser i løbet af 60 afsnit af Klovn, som har været "lånt" derfra. Hvad de i øvrigt var helt ærlige omkring i sin tid med direkte nævnelse af 'Curb'. Så er det altså heller ikke værre.

    Oberst Kurtz 2-02-17 20:39

  • ★★★★★★0

    Så er det altså heller ikke værre.

    Det gør ikke timingen mindre underholdende. :)

    Zero Cool 2-02-17 21:09

  • 0

    "Det gør ikke timingen mindre underholdende. :)"

    Sandt ;-)

    Oberst Kurtz 3-02-17 00:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen