Luc Besson er snart klar med "Lucy 2" efter "Valerian"-floppet

Ovenpå "Valerian and the City of a Thousand Planets" har filmselskabet EuropaCorp og Luc Besson nu valgt at sætte ambitionerne ned.

"Valerian and the City of a Thousand Planets", der var baseret på tegneserien om Linda og Valentin, omsatte for 223 mio. på verdensplan, men med et budget på hele 177 mio. dollars plus marketing- distributionsudgifter blev filmen ikke nogen succes for filmselskabet.

I stedet vil man nu fokusere på projekter med mindre budgetter i størrelsesordenen 25-30 mio. dollars såsom selskabets tidligere "Taken", "The Professional", "The Fifth Element" og "Lucy". Og netop sidstnævnte sci-fi-actionfilm, der havde Scarlett Johansson i hovedrollen, får nu snart en fortsættelse.

Med et budget på 40 mio. dollars og en omsætning på 463 mio. dollars var "Lucy" fra 2014 således et markant større hit end Bessons seneste film, og instruktøren har allerede et manuskript klar til 2'eren.

Inden da skal Luc Besson dog stå bag en anden endnu unavngiven action-thriller – også med en kvindelig hovedperson. Optagelserne til dén starter i næste måned.

Kommentarer

Luc Besson er snart klar med "Lucy 2" efter "Valerian"-floppet

  • ★★0

    Godt at se Luc tilbage for fuld rulle. En dag laver han nok noget godt igen, blot han prøver længe nok.

    Bruce 3-10-17 13:01

  • ★★★0

    SÅ længe lever jeg nok ikke :)

    Babo 3-10-17 13:13

  • ★★0

    SÅ længe lever jeg nok ikke :)

    :-D

    Bruce 3-10-17 13:59

  • 0

    Lucy var pænt ringe, ærgeligt det er indtjeningen som styrer efterfølgere. :(

    T'hain 3-10-17 14:03

  • ★★★0

    Alt efter Leon har mere eller mindre været bras. Så manden kan ikke lave film mere. 

    Babo 3-10-17 14:12

  • 0

    Alt efter Det Femte Element har mere eller mindre været bras. Så manden kan ikke lave film mere. 

    Enig

    MOVIE1000 3-10-17 14:15

  • ★★★0

    Enig

    Hvis du synes det er en god film. 

    Babo 3-10-17 14:40

Log ind for at deltage i diskussionen