Manuskriptet til "Predator 4" er færdigt

På lige fod med dens franchisebeslægtede "Alien" så er "Predator"-franchisen ingenlunde død. Sidste nyt er, at Fred Dekker i samarbejde med Shane Black har færdiggjort et manuskript til en fjerde "Predator"-film, og at Shane Black - som spillede Hawkins i den første film - desuden vil instruere. 

Nyheden om en ny film kom i 2014, men ellers har der været ganske stille omkring projektet, indtil Fred Dekker i går skrev, at manuskriptet var blevet indleveret til filmstudiet. Han kunne også præsentere "concept art" tegnet af en 7-årig dreng.

Robert Rodriguez, der var hjernen bag "Predators" fra 2010, kommer ikke til at være involveret. Arnold Schwarzenegger, som spillede elitesoldaten, der bekæmpede rummonsteret i den oprindelige film fra 1987, er heller ikke blevet kontaktet.

Filmen bliver efter planen ikke en reboot, men kaldes en "opfindsom fortsættelse". Premieredato er stadig ukendt.

Kommentarer

Manuskriptet til "Predator 4" er færdigt

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen