Musikstjerner står i kø i Terrence Malicks nye rock-drama "Song To Song"

Mesterinstruktøren Terrence Malick ("Badlands, "The Thin Red Line", "The Tree of Life"), der i perioden 1973 til 2011 var notorisk kendt for at lave ganske få, men fremragende film, har et nyt projekt på bedding i form af musikdramaet "Song To Song".

Filmens handling beskrives som en moderne kærlighedshistorie, som finder sted i Austin, Texas, hvor to par jagter succes på byens musikscene – med alt hvad dertil hører af forførelse og forræderi i et rock'n'roll-landskab.

I hovedrollerne finder man Ryan Gosling, Natalie Portman, Michael Fassbender og Rooney Mara, som i filmen får følgeskab af store, etablerede musikstjerner som Patti Smith, Red Hot Chili Peppers og Iggy Pop. Der er sågar svensk islæt i filmen i skikkelse af Lykke Li.

Filmen, som før gik under titlen "Weightless", får premiere 17. marts.

Kommentarer

Musikstjerner står i kø i Terrence Malicks nye rock-drama "Song To Song"

  • ★★★★1

    Håber det lykkedes bedre denne omgang, for de sidste to film var ligegyldige. Måske var det bedst, når Malick ikke var så aktiv og kun kom med film, når han havde noget stort i ærmet.

    Babo 5-01-17 16:27

  • 1

    Glæder mig. Tror - og håber inderligt! - at det bliver Mallicks vej tilbage til film med en historie...

    benjamin51 6-01-17 16:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen