Ny trailer til "Fifty Shades – I mørket"

Ny trailer til "Fifty Shades – i mørket" – som den danske titel lyder – løfter lidt af sløret for, hvad vi kan se frem til i den (i hvert fald for nogen, må man gå ud fra) ventede fortsættelse til "Fifty Shades of Grey". Traileren kan ses herunder.

I filmen forsøger Christian Grey at lokke Ana Steele tilbage, men er hun klar til at genoptage forholdet til den charmerende og tiltrækkende Grey? For nok vender tilliden langsomt, men nogen fra Christians fortid begynder at dukke op, fast besluttet på at ødelægge deres håb om en fremtid sammen.

Jamie Dornan og Dakota Johnson er tilbage som Christian Grey og Ana Steele, og de får følgeskab af bl.a. Marcia Gay Harden, Hugh Dancy og 80'ernes store sexsymbol, Kim Basinger.

"Fifty Shades – I mørket" får biografpremiere 9. februar.

Kommentarer

Ny trailer til "Fifty Shades – I mørket"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen