Robert Downey Jr. skal tale med dyr i "Dr. Dolittle"-reboot

Robert Downey Jr. skal spille doktoren, som kan tale med dyr, i et planlagt reboot af "Dr. Dolittle" kaldet "The Voyage of Doctor Dolittle".

Lidt overraskende er det, at Stephen Gaghan, manusforfatter og instruktør bag mere eller mindre jordbundne og alvorlige film såsom "Syriana" og "Gold", skal instruere filmprojektet. Gaghan vandt sågar en Oscar for manuskriptet til "Traffic.

Doktor Dolittle er tidligere blevet portrætteret på det store lærred både i 1967 og 1998. 1967-versionen var trods stor kritik nomineret til en Oscar for bedste film, da det gamle Hollywood forsøgte at kæmpe imod New Hollywood-bølgen af film som "Fagre voksne verden" og "Bonnie og Clyde".

Karakteren Dolittle havde ligeledes et comeback i 1998, hvor filmen med Eddie Murphy i hovedrollen blev en succes ved billetlugerne. Der er ingen oplysninger om handlingen i den nye film, foruden at Dolittle kan tale med dyr.

Hvornår filmen rammer biograferne er endnu uvist, da Downey Jr. har et travlt skema med det store projekt "Avengers: Infinity War" samt andre tv- og film-projekter.

Med hensyn til Stephen Gaghan så blev hans seneste film "Gold" med Matthew McConaughey ikke den store succes, men han er allerede videre til næste projekt, som er spilfilmatiseringen "The Division" med Jake Gyllenhaal og Jessica Chastain.         

Kommentarer

Robert Downey Jr. skal tale med dyr i "Dr. Dolittle"-reboot

  • ★★★0

    Det er vel også bedre end at få en 6. Dr. Dolittle film. Og med Downey tror jeg det bliver mere frisk.

    MOVIE100022-03-17 11:09

  • ★★★★★★0

    Selv om jeg umiddelbart fandt det lød som et rædselsfuldt projekt, nok grundet Murphy filmene, så fik jeg mindet mig selv om, at bogen (kender og har kun læst en som barn, så ved ikke om der er flere) da vistnok er en klassisk børnebog. Så selv om det stadig ikke fanger min store interesse, så kan der vel nok tænkes mere kvalitative tanker bag en sådan film.

    T. Nielsen22-03-17 11:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen