Spielbergs film om "Pentagon Papers" skifter navn igen-igen

Mesterinstruktøren Steven Spielbergs nye film om The Washington Posts dækning af den berygtede Pentagon-rapport har igen skiftet navn. Først skulle filmen hedde "The Post", hvilket siden blev ændret til "The Papers". Nu har Spielberg imidlertid besluttet at vende tilbage til den oprindelige titel, nemlig "The Post".

Filmen byder på det første samarbejde mellem to af Hollywoods helt store skuespillere, når Tom Hanks og Meryl Streep skal spille overfor hinanden i rollerne som henholdsvis redaktøren på The Washington Post, Ben Bradlee, og forlæggeren Katherine Graham.

"The Post" følger deres arbejde i 1971 med at afdække "Pentagon-rapporten", der afslørede nye detaljer om USA's involvering i Vietnam-krigen. 

På rollelisten finder man udover Hanks og Streep blandt andre Sarah Paulson, Bob Odenkirk, Matthew Rhys, Bradley Whitford, Carrie Coon, Bruce Greenwood og David Cross. 

"The Post" rammer de danske biografer til april. 

Kommentarer

Spielbergs film om "Pentagon Papers" skifter navn igen-igen

    Log ind for at deltage i diskussionen