Bliver den seksuelle vold nedtonet i 6. sæson af "Game of Thrones"?

I 5. sæson af "Game of Thrones" var der især én bestemt scene med seksuel vold, der skabte kontroverser og tilsyneladende nu har fået seriens producere til at skifte kurs.

Nedenstående indeholder SPOILERS fra 5. sæson.

Scenen, hvor Sansa Stark bliver brutalt voldtaget af Ramsay Bolton, mens Theon Greyjoy bliver tvunget til at kigge på. skabte røre - ikke mindst fordi scenen ikke er taget fra bøgerne, men er opfundet til serien. Det fik mange til at anklage seriens producere for at gå over stregen i forsøget på at chokere.

Seriens instruktør, James Podeswa, fortæller nu, at seriens producere til en vis grad har taget kritikken til efterretning: "Det er vigtigt, at producenterne ikke udøver selvcensur. Serien viser en brutal verden, hvor der sker forfærdelige ting. De ønskede ikke at blive alt for påvirket af kritikken, men de tog den til sig, og det har på en måde påvirket dem."

Instruktøren siger endvidere, at han byder diskussionen om, hvorledes vold skildres på tv, velkommen.

Den famøse scene kan ses herunder.

Kommentarer

Bliver den seksuelle vold nedtonet i 6. sæson af "Game of Thrones"?

  • ★★★★★0

    Jeg havde hørt om scenen, før jeg så den, og jeg var faktisk overrasket over hvor "mild" den var. Jeg har set langt værre scener i diverse film (som i højere grad viser noget, og som varer meget længere). De, som hidser sig op, er nok ikke i målgruppen i udgangspunktet. 

    Lars!21-12-15 23:32

  • ★★★★★★0

    Deri er jeg enig Riqon. Jeg vil dog tilføje at "protesterne" over volden måske også er fordi det er en voldtægt tilføjet uden at være en del af bøgerne. Personligt finder jeg bare det passer ind i konteksten som historien udfolder sig i Tv-serien og dens "in-your-face" og ofte antiromantiske (jeg ville ikke kalde stilen realistisk nu det er fantasy, men brutaliteten må dog siges at være som taget ud af skæbneberetninger fra diverse krige). 

    Jeg kan ganske enkelt ikke se det kunne være anderledes i det tvangsægteskab med en person så psykotisk og skræmmende. 

    T. Nielsen22-12-15 09:33

  • ★★★★★0

    Jeg forstår simpelthen ikke argumentet. Hvad har det med noget som helst at gøre, hvad som var i bøgerne og hvad som ikke var? En voldtægt bliver jo hverken mere eller mindre acceptabel eller mere eller mindre væmmelig at se på af at være skrevet ned på forhånd.

    Hvis kritikken går på at scenen var unødvendig, så har de nævnte personer ikke fulgt med. Sansa er allerede blevet reddet fra voldtægt tre gange (hun slap for at blive voldtaget under pøbelens angreb på Joffrey, hun slap for at gifte sig med selvsamme, og hun slap for at have ufrivillig sex med Tyrion). Det begyndte at blive en kliché, at hun altid blev frelst i sidste øjeblik og gav slet ikke mening i en barsk verden som Westeros, hvor både gode og onde (og dem midtimellem) bliver mishandlet og dræbt på tur. Hun er, som du siger, blevet gift med en psykopat. Så er det hvad der sker. 

    Lars!22-12-15 10:15

  • ★★★★★0

    Nu har TV-serien jo længe været kritiseret for, at fokusere en del mere på sex og nøgenhed i det hele taget i forhold til bøgerne, så en nyskrevet voldtægtsscene var vel bare prikken over i'et for den selvsamme gruppe mennesker.

    David Lund22-12-15 10:20

  • 0

    Et eller andet sted "skal" de jo også være grotesk og provokerende, har det fint med den scene og historierne som producerne kommer med. Det sukkersød pjat passer ikke ind i det univers :) 

    Geekalot22-12-15 10:23

  • ★★★★★★0

    Altså mit argument? Jeg argumenterede ikke, hvis det var det. Jeg reflekterede blot over, om det også skyldtes at scenerne ikke var med i bogen/bøgerne som der stod skrevet i artiklen. Det ses jo ofte, at fans af en bog, ikke kan tåle mange ændringer. Jeg har ikke fulgt med i debatter om serien, så jeg ved intet om at der har været løbende brok over seriens vold, som er virkelig rå, som David er inde på.

    T. Nielsen22-12-15 10:31

  • ★★★★★0

    Nej, jeg forstår ikke argumentet, uanset hvem der er kilden. ;) 

    Lars!22-12-15 10:54

  • ★★★★★★0

    Jeg fatter ikke man ser serien, hvis man føler sig stødt over volden i det hele taget:-) En serie hvor folk lystigt halshugges, gravide sprættes op osv, burde en sådan scene ikke kunne overraske til en negativ protest. Men ved jo at der er folk der næsten kun lever for at klage og brokke sig over "something"!

    T. Nielsen22-12-15 13:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen