Som en tilføjelse til snakken om el-cykler vs almindelige cykler og antallet af kilometer til og fra eksempelvis arbejdet samt det, at man naturligvis kommer til at svede, så er det altså noget som man snildt kan planlægge sig ud af og/eller løse ved at have en fast aftale med det sted man arbejder.
Da jeg for en del år siden - inden min ulykke - arbejdede med at gøre rent, kørte jeg tre gange om ugen 10 kilometer til og fra arbejde. Tidsmæssigt sørgede jeg for enten at stål lidt tidligere op eller rykke arbejdstiden 20-30 minutter i den anden ende. Og sved-problemet løste jeg blot ved at have en ekstra t-shirt, en deodorant og et lille håndklæde med. Efter lidt vand i ansigtet, deodorant under armene og en knastør t-shirt var jeg klar til at fortsætte dagen. Så nemt kan det jo gøres, hvis man gerne vil cykle på en almindelig cykel.
Min far - der nu er gået på pension - havde 25-30 kilometer til sit arbejde og cyklede flere gange dertil på en almindelig cykel (racer-cykel). Han havde så skiftetøj med og når han så ankom til sit arbejde, tog han et hurtigt bad og var så klar til at sidde på sit kontor efterfølgende. Den aftale med arbejdspladsen er der rigtig mange der har netop fordi, at det ofte er lange arbejdsdage, hvor der ikke er tid til motion, og så løser man det ved at gøre det på denne måde i stedet for.
Så altså min pointe er, at man sagtens kan få det til at fungere med en almindelig cykel blot ved lidt ekstra planlægning eller aftale med arbejdspladsen.
Jeg vil dog så også sige i den sammenhæng, at det med at cykle/have overskuddet til det - old school - selvfølgelig også har meget at gøre med egens livstil og deraf fysiske formåen. For hvis man aldrig har dyrket nogen former for sport/motion tidligere, eller heller ikke har gjort det i sit voksenliv - og her snakker jeg ikke om eliteniveau men blot på et mere almindeligt niveau - og samtidig ryger og drikker meget, ja så kan 10 kilometer hurtigt komme til at føles som 100 kilometer.
Og så er det jo på den baggrund logisk nok at bruge en el-cykel i stedet for. Men jeg vil alligevel altid stadigt mene, at det bedste for egens både fysiske og psykiske velvære er at benytte sig af en almindelig cykel, hvor man får brugt sine muskler og sin krop på en helt anden og langt bedre måde end med en el-cykel. :)