The Big Heat (1953)
Jeg forlod nok Cinemateket ret skuffet efter forevisningen af denne, på dansk kaldet ”Jeg Er Loven”. Det skyldtes så nok mere for høje og urealistiske forventninger, har jeg siden måtte erkende.
Jeg havde læst, at denne Fritz Lang film, blev regnet som hans bedste af hans Hollywood/amerikanske film og da jeg har set en god portion af disse, som alle har været gode (enkelte fremragende), satte jeg nok næsen op efter mere end mange film kan bære.
Men efter at have sovet og tygget lidt på eftertanken, må jeg konstatere, at selv om jeg ikke nødvendigvis finder det er Lang’s bedste amerikanske film, så er den i hvert fald stadig tæt på at være fremragende.
Historien om politimanden Bannion, ret perfekt castet i skikkelse af Glenn Ford, der grundet sine idealer ikke er i stand til at indgå kompromiser, hvilket, da han sætter sig op imod et forbryder syndikat, har sin pris.
Ford er så god i hovedrollen, fordi han på sin vis er så gennemsnitligt menneskelig, at man køber hans fortolkning af en almindelig familiefar og ægtemand, der rodes ud i mere end han egentlig magter, men samtidig aldrig drager nogen læring af dette. Han brænder flot igennem.
Jeg studsede længe over slutningen, der var så ordinær og ikke rigtigt markerede ret meget, før den faldt på plads hos mig. Ford som Bannion var tilbage hvor han startede, menneskeligt fattigere, men absolut ikke klogere. Hvad skal vi som publikum mene og tænke om dette? Var det prisen værd?
Fritz Lang iscenesætter i øvrigt med tæft for at veksle mellem det næsten moderne udtryk i denne noirkrimi, som når Bannion er hjemme hos familien, til en kontrast så brutal, så at man selv i dag chokeres, når Lee Marvin som psykopaten Vince Stone, går amok på hans kæreste Debbie.
Hun spilles tiltalende, charmerende og med blændende overskud af Gloria Grahame, der med sin karakterer sætter et markant aftryk og retning for historien og dens udfald.
Derudover er dialogen ret god og filmen visuelt dragende, på en både enkel og kompliceret facon. Som min ven jeg så den med, lad os kalde ham don, fandt jeg nok, at filmen havde lidt vanskeligheder med at træde helt i karakter, før et vægtigt vendepunkt, der er fortællingens katalysator.
Bedømmelse: 8/10