Ja, den har jeg fået set. Første sæson i hvert fald. Ganske god og anderledes krimiserie. Jeg kan godt lide, at den stikker i mange andre retninger end de typiske krimiserier, og at den forsøger at portrættere end rådden kultur fremfor kun enkelt personer. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om Holly Hunters karakter og hvorvidt det altid fungerer for mig, og ligeledes er der visse elementer der fungerer bedre en andre. Men bestemt en anbefalelsesværdig serie.
Fedt at høre. Jeg kan også rigtig godt lide den serie - særligt i måden Campion håndterer sine temaer om kvindeundertrykkelse og magt-strukturer på, samt den stemning/atmosfære hun får skabt i serien. Elisabeth Moss er også virkelig fremragende i sin rolle.
Mht. Holly Hunter er jeg enig med dig i, at hendes rolle og måde at spille karakteren på virker ret bizar til tider. Men jeg tror også mere, at man skal se hende som en form for symbol på eller metafor for de bagvedliggende temaer. Karakteren kan godt fremstå som om, at hun befinder sig i en slags alternativ åndelig/spirituel dimension.
Sæson 2's vibe er noget anderledes fordi den nye historie foregår i storbyen frem for i provinsen, eller bøhlandet, som plottet gjorde i sæson 1. Men bortset fra det er det en sæson, der er stort set ligeså god som den første. Og du skal især glæde dig til at se David Dencik som super klam alfons. Det er en mageløs god og creepy præstation.
I sæson 2 spiller Nicole Kidman i øvrigt også med i en større birolle, så Jane Campion holder traditionen ved lige fra forrige sæson ved at have en skuespiller med fra hendes film. Så hvis der skulle komme en sæson 3, så må det være Kate Winsletts tur næste gang. :)