Du lyder som en der har godt indsigt i Tom Clancy bøgerne. Er de værd at give sig i kast med?
What we saw - tv serier
★★★★1
★★★★★★1Du lyder som en der har godt indsigt i Tom Clancy bøgerne. Er de værd at give sig i kast med?
Det er de afgjort, jeg tror de vil være noget for dig. Der er en del storpolitik - og Clancy var på en måde både reflekterende på fortid og nutid - og var forud for sin tid.
Allerede i 1994 sendte han et fly ned i Capitol - noget der ikke lykkedes for terrorister 7 år senere.
Historierne handler om Ryans privatliv, hans karriere - og hans evne til altid at være den brik der er den afgørende forskel.
Man skal som regel gennem en mursten på 800 sider, hvoraf først de sidste 100 sider er en actionthriller, men så er der virkelig også bygget op til den helt store finale.
- ★★★★★★1
Du lyder som en der har godt indsigt i Tom Clancy bøgerne. Er de værd at give sig i kast med?
Hvis du vil give dig i kast med bøgerne er det bedst at tage dem i kronologisk rækkefølge, da der er referencer til tidligere begivenheder.
Efter Clancy's død har flere fortattere fortsat serien - jeg har dog ikke læst nogen af dem.
Man kan se kronologien her - de er ikke udgivet kronologisk, da Clancy pludselig fik lyst til at behandle en periode tidligere i Ryans liv;
- ★★★★1
Det er de afgjort, jeg tror de vil være noget for dig. Der er en del storpolitik - og Clancy var på en måde både reflekterende på fortid og nutid - og var forud for sin tid.
Allerede i 1994 sendte han et fly ned i Capitol - noget der ikke lykkedes for terrorister 7 år senere.
Historierne handler om Ryans privatliv, hans karriere - og hans evne til altid at være den brik der er den afgørende forskel.
Man skal som regel gennem en mursten på 800 sider, hvoraf først de sidste 100 sider er en actionthriller, men så er der virkelig også bygget op til den helt store finale.
Det lyder klart som noget for mig. Men jeg håbede nok mest, at de kunne bruges som ferielæsning, hvor man lige tager bogen frem en gang imellem og læser 20 sider ved et cafébord eller en poolstol.
Men hvis der er tale om murstensbøger, der kræver fordybelse, så er det vel bedre egnet til noget man læser i ro og fred hjemme i lænestolen.
- ★★★★1
Upload (sæson 3)
En serie der startede super godt, men som desværre ikke kan holde niveauet. Nyhedsværdien ved det farverige univers er ved at ebbe ud. Plottet om software rettighederne bliver trukket i langdrag. Til gengæld er der masser af rom-com forviklinger at hygge sig med. Hvis altså man synes at romancen mellem Nathan og Nora er sød og interessant.
Det nye som sæson 3 har kørende for sig er, at Nathan nu både har en uploaded og downloaded version af sig selv. Det bliver der selvfølgelig brygget en del intriger på. Og der kommer da også lidt ok humor hist og her. Serien lider dog under samme syndrom som Westworld - nemlig at når man først kommer ud i den virklige verden, så er det ikke længere så interessant.
De otte nye afsnit ligger på Prime Video.
★★★☆☆☆
- ★★★★★★1
Det lyder klart som noget for mig. Men jeg håbede nok mest, at de kunne bruges som ferielæsning, hvor man lige tager bogen frem en gang imellem og læser 20 sider ved et cafébord eller en poolstol.
Men hvis der er tale om murstensbøger, der kræver fordybelse, så er det vel bedre egnet til noget man læser i ro og fred hjemme i lænestolen.
Du kan roligt tage dem med til poolen (det gjorde jeg) - de er aldrig kedelige, selvom den største action ligger til sidst.
- ★★★★★★1
Upload (sæson 3)
En serie der startede super godt, men som desværre ikke kan holde niveauet. Nyhedsværdien ved det farverige univers er ved at ebbe ud. Plottet om software rettighederne bliver trukket i langdrag. Til gengæld er der masser af rom-com forviklinger at hygge sig med. Hvis altså man synes at romancen mellem Nathan og Nora er sød og interessant.
Det nye som sæson 3 har kørende for sig er, at Nathan nu både har en uploaded og downloaded version af sig selv. Det bliver der selvfølgelig brygget en del intriger på. Og der kommer da også lidt ok humor hist og her. Serien lider dog under samme syndrom som Westworld - nemlig at når man først kommer ud i den virklige verden, så er det ikke længere så interessant.
De otte nye afsnit ligger på Prime Video.
★★★☆☆☆
Øv - jeg hyggede mig ellers gevaldigt med de to første sæsoner, men lyder næsten som om jeg godt kan springe den over?
- ★★★★1
Øv - jeg hyggede mig ellers gevaldigt med de to første sæsoner, men lyder næsten som om jeg godt kan springe den over?
Jeg var allerede lidt skuffet over sæson 2. Men hvis du var lige så glad for sæson 2 som for sæson 1, så tror jeg også du vil hygge dig med sæson 3.
Og jeg tror roligt man kan regne med, at der også kommer en sæson 4. For selvfølgelig ender den med en cliffhanger (igen).
- ★★★★★★1
Jeg var allerede lidt skuffet over sæson 2. Men hvis du var lige så glad for sæson 2 som for sæson 1, så tror jeg også du vil hygge dig med sæson 3.
Og jeg tror roligt man kan regne med, at der også kommer en sæson 4. For selvfølgelig ender den med en cliffhanger (igen).
Sæson 2 var ikke så god som den første - enig, jeg husker den som ok - den kommer lidt ned ad listen, og så ser jeg om der kommer et tidspunkt hvor jeg ser den i mangle af bedre.
Lige pt. høvler jeg den sidste sæson af The Black List - lidt mere som et pensum end fordi jeg synes den er så god længere. Men det hjælper at vide at den slutter her efter 10 sæsoner og 218 afsnit.
- ★★★★1
Loki (sæson 2)
Måske skulle jeg alligevel have genset sæson 1 først. For hold da op! Det er godt nok et kringlet plot. Eller rettere: det er vel ikke selve plottet der er super kompliceret. Det er nok nærmere TVA universet, som kan være ret svært at forstå. For der bruges en voldsomt mængde tecno-babble.
I sæson 2 er kernen - bogstaveligt talt - det de kalder "tidsvæven". Og hvad er det så for en størrelse. Det bliver forklaret sådan her:
"Tidsvæven er TVA's hjerte. Den raffinerer råtid til fysisk tidslinie".
Uanset hvor mange gange jeg læser det, så forstår jeg det simpelt hen ikke. Og det er ikke så heldigt, når det meste af handlingen går ud på at reparere eller forbedre denne tidsvæv med en eller anden "multiplier". Der er også noget med nogle "temporale auraer", som vist nok er vigtige. Men det nåede jeg aldrig at fange.
Jeg forstod dog så meget, at temaet er "fri vilje", og at "all lives matter" - uanset om det er på den hellige tidslinie eller på en af de mange alternative tidslinier. Vi skal som publikum helst bekymre os om alle de tabte liv på de mange forgreninger, som kappes af. Men det gør man bare ikke. For utallige film og tv-serier om tidsrejser har "opdraget" os med, at det vigtigste er at bringe den "rigtige" tidslinie i orden igen. Også selv om det medfører, at en masse alternative versioner (af eksempelvis Marty McFly's familie eller et mirror mandskab på Voyager) så ophører med at eksistere. Det er ikke noget man plejer at bekymre sig om. Men det skal vi nu. Og det er svært at engagere sig i.
Og hvad er egentlig idéen med fortsat at have et TVA, hvis man fremadrettet tillader forgreninger på tidslinien?
Historimæssigt var jeg med andre ord ikke særlig imponeret. Til gengæld nød jeg at være i selskab med Loki, Mobius og He Who Remains.
★★★½☆☆
- ★★★★★★1
Loki (sæson 2)
Måske skulle jeg alligevel have genset sæson 1 først. For hold da op! Det er godt nok et kringlet plot. Eller rettere: det er vel ikke selve plottet der er super kompliceret. Det er nok nærmere TVA universet, som kan være ret svært at forstå. For der bruges en voldsomt mængde tecno-babble.
I sæson 2 er kernen - bogstaveligt talt - det de kalder "tidsvæven". Og hvad er det så for en størrelse. Det bliver forklaret sådan her:
"Tidsvæven er TVA's hjerte. Den raffinerer råtid til fysisk tidslinie".
Uanset hvor mange gange jeg læser det, så forstår jeg det simpelt hen ikke. Og det er ikke så heldigt, når det meste af handlingen går ud på at reparere eller forbedre denne tidsvæv med en eller anden "multiplier". Der er også noget med nogle "temporale auraer", som vist nok er vigtige. Men det nåede jeg aldrig at fange.
Jeg forstod dog så meget, at temaet er "fri vilje", og at "all lives matter" - uanset om det er på den hellige tidslinie eller på en af de mange alternative tidslinier. Vi skal som publikum helst bekymre os om alle de tabte liv på de mange forgreninger, som kappes af. Men det gør man bare ikke. For utallige film og tv-serier om tidsrejser har "opdraget" os med, at det vigtigste er at bringe den "rigtige" tidslinie i orden igen. Også selv om det medfører, at en masse alternative versioner (af eksempelvis Marty McFly's familie eller et mirror mandskab på Voyager) så ophører med at eksistere. Det er ikke noget man plejer at bekymre sig om. Men det skal vi nu. Og det er svært at engagere sig i.
Og hvad er egentlig idéen med fortsat at have et TVA, hvis man fremadrettet tillader forgreninger på tidslinien?
Historimæssigt var jeg med andre ord ikke særlig imponeret. Til gengæld nød jeg at være i selskab med Loki, Mobius og He Who Remains.
★★★½☆☆
Jeg kan se at du vægtede det tekniske over “Groundhog Day” teamaet, som jeg hyggede mig med.
Jeg opgav helt at finde en logik - bortset fra at denne udgave af Loki faktisk lærte noget. Og at He Who Remains ikke er ond i alle inkarnationer.Desuden var det ikke meningen at det hele skulle løses her - det sker først i de endelige opgør i de kommende to Avengers finale film, og mon ikke Loki dukker op der i en eller flere udgaver?
- ★★★★1
Jeg kan se at du vægtede det tekniske over “Groundhog Day” teamaet, som jeg hyggede mig med.
Jeg opgav helt at finde en logik - bortset fra at denne udgave af Loki faktisk lærte noget. Og at He Who Remains ikke er ond i alle inkarnationer.Desuden var det ikke meningen at det hele skulle løses her - det sker først i de endelige opgør i de kommende to Avengers finale film, og mon ikke Loki dukker op der i en eller flere udgaver?
Jeg har generelt en udfordring med at sidde det tekniske overhørigt. Med mindre der er tale om noget, der er så wacky og underholdende (såsom Legends of Tomorrow) at det kan være helt lige meget.
Af samme grund havde jeg svært ved at nyde eksempelvis Everything Everywhere All at Once. Den var for alvorlig til at jeg bare kunne se bort fra alt det der ikke gav nogen mening.
- ★★★★★★2
Jeg har generelt en udfordring med at sidde det tekniske overhørigt. Med mindre der er tale om noget, der er så wacky og underholdende (såsom Legends of Tomorrow) at det kan være helt lige meget.
Af samme grund havde jeg svært ved at nyde eksempelvis Everything Everywhere All at Once. Den var for alvorlig til at jeg bare kunne se bort fra alt det der ikke gav nogen mening.
Helt enig med hensyn til Everything Everywhere All at Once -. jeg synes den er helt overvurderet - jeg gav den 6/10
★★★1
Helt enig med hensyn til Everything Everywhere All at Once -. jeg synes den er helt overvurderet - jeg gav den 6/10
Enig - har nu set den 2 gange for at give den en chance mere. og den falder stadig igennem. 5/10.
- ★★★★★★2
Enig - har nu set den 2 gange for at give den en chance mere. og den falder stadig igennem. 5/10.
Jeg synes en gang var nok ;-)
- ★★★★★★1
The Blacklist - 10, og sidste sæson. Og serien som helhed.
Først overordnet om serien. USA's mest eftersøgte forbryder, Raymond Reddington, dukker uanmeldt op hos FBI - for tilsyneladende at overgive sig til myndighederne.
Men han har en helt anden plan - han vil optræde som FBI's villige informant, og hjælpe med at opspore andre kriminelle - mordere, tyve, bedragere osv osv. Mod samtidig at kunne bevæge sig frit, og til dels fortsætte sin egen kriminelle løbebane.
Det er dog langt fra den eneste agenda han har - han har tilsyneladende et familiebånd til en FBI agent - Elizabeth Keen - som han ønsker at lære at kende.
Selve hovedhistorien bevæger sig omkring deres relation - og hendes fortid. Det er både styrken, og svagheden ved serien - for forfatterne trækker ganske enkelt den historie alt for langt. Men det opretholder selvfølgelig en spænding og et mysterie - hvis man ikke bliver træt af det og helt opgiver.
Jeg blev til den bitre ende - og undervejs har den været noget af det mest underholdende jeg har set indenfor serier - især de mange farverige bi-personer, som både har været Reddingtons med og modspillere undervejs.
De seneste år har det dog været en serie som blev trukket lige længe nok - forståeligt nok, det er sjældent man finder en skuespiller som så meget smelter sammen med hovedpersonen, som her.
Og vi taler altså om en ret sammensat person - en livsnyder af vin, mad, kvinder, kunst og musik - som er sine venners ven - og sine fjenders værste mareridt - som samtidig dræber, uden at tøve og uden anger. Han er alle de ting, som gør ham til den mest eftersøgte - og snyder konstant FBI, mens han altid kommer ud på toppen af situationen.
De bedste afsnit er rene 10'ere - men der er også en del transportafsnit, som bare skal udfylde de 22 afsnit som de fleste sæsoner omfatter
Reddington er en kriminel mastermind, som minus kannibal-delen - nemt kunne være inspireret af Hanibal Lecter. Han jages både af politiet, politikere, andre kriminelle - og har altid indtil flere flugtplaner, og et netværk som synes uendeligt. Blandt hans modstandere finder vi blandt andet vores egen Ulrich Thomsen - og der er ofte en eller flere forbrydere som bestrider hans rolle som underverdens leder.
I den sidste sæson er det tydeligt at det hele er under afvikling - dels hans forretning - samtidig med at vi lige runder nogle af de sager og (få)overlevende fra de tidligere sæsonner. Reddington optræder nærmest som en hyggelig bedstefar - mens det hele nærmer sig en opløsning og en afslutning.
Om det så er den slutning man ønsker, er nok lidt ligegyldigt - den skulle jo slutte på en måde - og det er jo ofte rejsen derhen der er den vigtigste.
Alt i alt en fin afsluttende sæson.
8/10 for sæsonen generelt - og det samme for serien totalt (i alt 218 episoder) - der dog når den peekede var blandt de bedste, der er lavet.
- ★★★★★★2
Matador.
Gensyn med de 24 afsnit af denne fantastiske serie, som nærmest føles som en dramadokumentar på godt og ondt.
Det er vel over 10 år siden jeg sidst så serien, og samlet var det måske 4 gang - men det er så hamrende godt lavet at man næsten husker hver scene alligevel.
Balling er genial i sin personinstruktion - personerne behøver ikke sige noget, vi ved tydeligt via mimik og holdning om de føler afsky, glæde, frustration, ligegyldighed eller vrede. Og Lise Nørgaards historie er nådesløs - og befriende udleverende af alle, høj som lav.
I historierne er INGEN ufejlbarlige - den der kommer tættes på er vel Ove Sprogø's Dr. Hansen, som skal være upartisk fordi han kommer alle steder - og måske fru Larsen, grisehandlerens kone, som altid har hjertet på rette sted.
Ellers kæmper alle med at være mennesker, med op og nedture - politik, begær, fordomme og familierelationer.
Skildringen om den lille stationsby, som søvnigt har accepteret verdens tilstand og uforanderlighed, nærmest råber på nogen som skal ruske op i dem allesammen.
Denne nogen er så Mads Andersen Skjern, som kommer til byen med sin lille dreng Daniel - han er sælger af konfektion, men opdager hurtigt de muligheder byen udstråler - først i form af uduelig ledelse af det lokale Damernes Magasin - som kun gider at sælge til overklassen, og dernæst hos Direktør Varnæs i den lokale bank, som afviser ham - på grund af byens struktur.
Drevet af ambitioner og de afvisninger Mads oplever, går han igang med at opbygge det imperie som efterhånden kommer til at ændre byen.
Det geniale ved historien er ikke den udvikling - det er at vi følger de fleste samfundslag, (dog ikke dem i dybeste armod) og alle de skæbner årerne og forandringerne bringer.
Midt i historien kommer krigen - og her interesserer Balling og Nørgaard sig egentlig ikke ret meget for tyskerne, men mere hvordan vores mange hovedpersoner agerer fordi krigen er der.
Serien er helt unik - og klart det bedste der nogensinde er lavet på dansk. Sandsynligvis bliver det aldrig overgået.
En helt særlig bedrift af Balling og Nørgaard.
10/10
★★★★2En helt særlig bedrift af Balling og Nørgaard.
10/10
Ja, enig. Jeg plejer at gense den ca. hvert 5. år.
Min eneste lille anke er, at den ikke er helt lige så interessant i de senere afsnit, hvor børnene er blevet voksne. De er bare ikke lige så interessante figurer som "de gamle".
chandler7515-12-23 12:36
- ★★★★1
The Blacklist - 10, og sidste sæson. Og serien som helhed.
Først overordnet om serien. USA's mest eftersøgte forbryder, Raymond Reddington, dukker uanmeldt op hos FBI - for tilsyneladende at overgive sig til myndighederne.
Men han har en helt anden plan - han vil optræde som FBI's villige informant, og hjælpe med at opspore andre kriminelle - mordere, tyve, bedragere osv osv. Mod samtidig at kunne bevæge sig frit, og til dels fortsætte sin egen kriminelle løbebane.
Det er dog langt fra den eneste agenda han har - han har tilsyneladende et familiebånd til en FBI agent - Elizabeth Keen - som han ønsker at lære at kende.
Selve hovedhistorien bevæger sig omkring deres relation - og hendes fortid. Det er både styrken, og svagheden ved serien - for forfatterne trækker ganske enkelt den historie alt for langt. Men det opretholder selvfølgelig en spænding og et mysterie - hvis man ikke bliver træt af det og helt opgiver.
Jeg blev til den bitre ende - og undervejs har den været noget af det mest underholdende jeg har set indenfor serier - især de mange farverige bi-personer, som både har været Reddingtons med og modspillere undervejs.
De seneste år har det dog været en serie som blev trukket lige længe nok - forståeligt nok, det er sjældent man finder en skuespiller som så meget smelter sammen med hovedpersonen, som her.
Og vi taler altså om en ret sammensat person - en livsnyder af vin, mad, kvinder, kunst og musik - som er sine venners ven - og sine fjenders værste mareridt - som samtidig dræber, uden at tøve og uden anger. Han er alle de ting, som gør ham til den mest eftersøgte - og snyder konstant FBI, mens han altid kommer ud på toppen af situationen.
De bedste afsnit er rene 10'ere - men der er også en del transportafsnit, som bare skal udfylde de 22 afsnit som de fleste sæsoner omfatter
Reddington er en kriminel mastermind, som minus kannibal-delen - nemt kunne være inspireret af Hanibal Lecter. Han jages både af politiet, politikere, andre kriminelle - og har altid indtil flere flugtplaner, og et netværk som synes uendeligt. Blandt hans modstandere finder vi blandt andet vores egen Ulrich Thomsen - og der er ofte en eller flere forbrydere som bestrider hans rolle som underverdens leder.
I den sidste sæson er det tydeligt at det hele er under afvikling - dels hans forretning - samtidig med at vi lige runder nogle af de sager og (få)overlevende fra de tidligere sæsonner. Reddington optræder nærmest som en hyggelig bedstefar - mens det hele nærmer sig en opløsning og en afslutning.
Om det så er den slutning man ønsker, er nok lidt ligegyldigt - den skulle jo slutte på en måde - og det er jo ofte rejsen derhen der er den vigtigste.
Alt i alt en fin afsluttende sæson.
8/10 for sæsonen generelt - og det samme for serien totalt (i alt 218 episoder) - der dog når den peekede var blandt de bedste, der er lavet.
Dejlig reklame som virklig ansporer mig til at komme igang igen. Jeg gik nemlig død halvvejs inde i sæson 1. Jeg er nemlig ikke så vild med villain of the week konceptet.
★★★1Jeg tror jeg så en eller to sæsoner af den. Jeg blev ret hurtigt træt af den, selvom Spader er nice. Men FBI-agenterne for det meste er komplet clueless og det virkede som om at de altid skulle bruge Reddington og aldrig rigtigt kunne gøre noget på egen hånd.
- ★★★★1
Matador.
Gensyn med de 24 afsnit af denne fantastiske serie, som nærmest føles som en dramadokumentar på godt og ondt.
Det er vel over 10 år siden jeg sidst så serien, og samlet var det måske 4 gang - men det er så hamrende godt lavet at man næsten husker hver scene alligevel.
Balling er genial i sin personinstruktion - personerne behøver ikke sige noget, vi ved tydeligt via mimik og holdning om de føler afsky, glæde, frustration, ligegyldighed eller vrede. Og Lise Nørgaards historie er nådesløs - og befriende udleverende af alle, høj som lav.
I historierne er INGEN ufejlbarlige - den der kommer tættes på er vel Ove Sprogø's Dr. Hansen, som skal være upartisk fordi han kommer alle steder - og måske fru Larsen, grisehandlerens kone, som altid har hjertet på rette sted.
Ellers kæmper alle med at være mennesker, med op og nedture - politik, begær, fordomme og familierelationer.
Skildringen om den lille stationsby, som søvnigt har accepteret verdens tilstand og uforanderlighed, nærmest råber på nogen som skal ruske op i dem allesammen.
Denne nogen er så Mads Andersen Skjern, som kommer til byen med sin lille dreng Daniel - han er sælger af konfektion, men opdager hurtigt de muligheder byen udstråler - først i form af uduelig ledelse af det lokale Damernes Magasin - som kun gider at sælge til overklassen, og dernæst hos Direktør Varnæs i den lokale bank, som afviser ham - på grund af byens struktur.
Drevet af ambitioner og de afvisninger Mads oplever, går han igang med at opbygge det imperie som efterhånden kommer til at ændre byen.
Det geniale ved historien er ikke den udvikling - det er at vi følger de fleste samfundslag, (dog ikke dem i dybeste armod) og alle de skæbner årerne og forandringerne bringer.
Midt i historien kommer krigen - og her interesserer Balling og Nørgaard sig egentlig ikke ret meget for tyskerne, men mere hvordan vores mange hovedpersoner agerer fordi krigen er der.
Serien er helt unik - og klart det bedste der nogensinde er lavet på dansk. Sandsynligvis bliver det aldrig overgået.
En helt særlig bedrift af Balling og Nørgaard.
10/10
Jeg har set den virklig mange gange. Senest da den kom i den ny-restaurerede udgave på dr.dk. En klar forbedring i billedkvalitet ift. DVD-udgaven.
Og det er svært at være uenig i at det er det bedste der nogensinde er lavet på dansk. Altså når vi snakker serier. Nogen vil jo nok mene, at Drejer eller Trier har lavet noget der er endnu bedre.
Men selvfølgelig er det topkarakter til Matador.
- ★★★★★★1
Min eneste lille anke er, at den ikke er helt lige så interessant i de senere afsnit, hvor børnene er blevet voksne. De er bare ikke lige så interessante figurer som "de gamle".
De kan selvfølgelig ikke være lige så interessante som de gamle - men de har en ret stor indvirkning i hvordan de gamle agerer, så de er helt nødvendige for historien.
Og rart at man aldrig kaniballiserede på serien, og lod den fortsætte med en ny generation - det ville klart være sket i dag.
- ★★★★★★1
Dejlig reklame som virklig ansporer mig til at komme igang igen. Jeg gik nemlig død halvvejs inde i sæson 1. Jeg er nemlig ikke så vild med villain of the week konceptet.
Hovedskurken er jo med i samtlige afsnit - så han er vel dårligt ugens skurk ;-)
Pr. sæson er der som regel en hovedskurk, som ofte skubber en række henchmen ind foran sig - før de bliver afsløret.
- ★★★★★★1
Jeg har set den virklig mange gange. Senest da den kom i den ny-restaurerede udgave på dr.dk
Også her jeg har set den, på trods af at jeg mener jeg har investeret i den på blå - mener min mor har lånt boksen.
Og det er svært at være uenig i at det er det bedste der nogensinde er lavet på dansk. Altså når vi snakker serier. Nogen vil jo nok mene, at Drejer eller Trier har lavet noget der er endnu bedre.
Men selvfølgelig er det topkarakter til Matador.
Nogen vil måske mene at det mere er håndværk end kunst - men i så fald er det den muremestervilla som står mest solidt, og altid vil gøre det.
Kæmpe præstation.
- ★★★★1
Hovedskurken er jo med i samtlige afsnit - så han er vel dårligt ugens skurk ;-)
Pr. sæson er der som regel en hovedskurk, som ofte skubber en række henchmen ind foran sig - før de bliver afsløret.
Ok, det er faktisk rart at vide. Det giver mig lidt mere blod på tanden.