Jeg havde en rigtig hyggelig jul sammen med mine forældre, min bror og min lillesøster, samt min lille niece på snart 4 år som bare var i et fantastisk godt humør hele dagen.
Vi fik også vanen tro set "Disneys Juleshow" mens, der blev guflet slik og hjemmebagte småkager. Og så stod den ellers på den klassiske jule-menu med flæskesteg, brune kartofler, brun sovs og min mors hjemmelavede rødkål, hvor der var blandet både æbler og valnødder i m.m. Det smagte bare super godt alt sammen. Og så var der ris alamande bagefter, hvor min bror vandt mandelgaven. Det var et 2023 spil og så en sjov og spas kalender af Storm P.
Årets julegave-høst bestod i år af en dejlig langærmet sweater, den første bog i Cecilie Mars krimi-serien ("Mørket Kalder"), et gavekort til Bog & Idé, samt filmene "Druk", "The Flash" og "Blue Beetle". :)