Fik lidt blandet med posten i dag.
Fra Arrow:
Dark Water (2002) - 4K UHD - Original Artwork Slipcover Arrow Store Exclusive Limited Edition (phew!) - Hideo Nakatas fine spøgelsesfilm, efter sin verdensomspændende succes med Ring, og ligesom Ring igen baseret på en historie af Koji Suzuki, denne gang fra novellesamlingen af samme navn.
Jeg var lidt sent ude med at bestille den, for jeg ville rigtigt gerne have denne her alternative udgave, der har den japanske filmplakat på coveret, så den matcher med min tilsvarende udgave af Ring fra Arrow. Desværre var den udsolgt, men jeg havde den i kurven hos Arrow, så jeg forsøgte at bestille den alligevel. Nogle gange kan man jo være heldig, at de får flere ind senere, og som deres system er sat op, så kan man godt bestille ting, selvom de er opført som udsolgt, hvis bare man har dem i kurven, før de bliver udsolgt.
Så skete der jo det, for en måneds tid siden, at Arrow ved en systemopdatering pludselig kom til at slette en hel masse menneskers forudbestillinger, bl.a. af denne her. Min var dog ikke slettet, og alle andre fik at vide, at de bare skulle bestille den igen, og så røg jeg pludseligt foran i køen og var sikret en kopi alligevel. Ikke så fedt for dem, der havde bestilt for flere måneder siden, men jeg skal ikke brokke mig.
Fra rarewaves:
The Son of the Sheik (1926) - Eureka - stumfilm med Rudolph Valentino, som jeg længe har været nysgerrig efter at se, og som jeg bestilte, fordi den nu er ved at udgå.
Tabu (1931) - Eureka - F.W. Murnaus sidste film, som han lavede inden han døde. Et hul i samlingen. Jeg tog den med, fordi den var vildt billig (£8.07!), og fordi jeg forsøger at købe de ældre Masters of Cinema-titler ind, jeg er interesseret i, inden de pludseligt udgår.
La planete sauvage (Fantastic Planet, 1973) - Eureka - kulttegnefilm fra Frankrig og Tjekkiet. Den er også ude fra Criterion, men med markant anderledes farver, som kendere siger er forkerte. Jeg skyndte mig at gafle denne her, fordi den er ved at udgå. Der er dog kommet en fransk 4K UHD for nylig, som skulle have de rigtige farver og ser virkelig godt ud, som hvem ved - måske kommer der også snart en opdateret engelsksproget udgave? Det bliver i så fald næppe fra Eureka, for den skulle ikke have solgt særlig godt for dem. Ja, faktisk har den solgt så dårligt, at de droppede en af instruktørens andre film, som de ellers havde planlagt.
Deadly Blessing (1981) - Arrow - edderkop-horror af Wes Craven. Jeg opdagede pludselig, at den også er udgået, så den røg med i kurven. Nu kommer der garanteret en 4K-opgradering lige om lidt.
Man of Violence (1970) - BFI Flipside - To hårdkogte, low-budget kriminalfilm fra UK af Pete Walker, der ellers mest er kendt for bløde sexfilm og (især) sine mange horrorfilm. Den er udgået og kommer snart igen fra 88 Films. Men der er ikke noget om nye transfers, så jeg vil hellere havde BFI-udgaven med deres extras og booklet.
Jeg mangler stadigvæk at få A Long Day's Journey Into the Night, som jeg bestilte for snart to måneder siden, da det kom frem, at den også var udgået fra Eureka. Den er tilsyneladende forsvundet på vejen, og det er selvfølgelig ekstra ærgerligt, fordi den i mellemtiden er blevet noget dyrere at få fingre i. Jeg har selvfølgelig fået pengene tilbage, men jeg ville nu hellere have haft filmen. Det er første gang, at Rarewaves har svigtet mig.