Anmeldelse: T2 Trainspotting

Hvordan i alverden får man en toer til at fungere 21 år efter den første, når den første ikke bare er den første, men et filmtrofæ, der har en bestandig reol-plads for en hel generation? Dét spørgsmål har Danny Boyle (der selv instruerede originalen) med is maven forsøgt at besvare med "T2 Trainspotting".

De vigtigste forudsætninger er sådan set på plads, for at dette – næsten utænkelige - eksperiment kan lykkes. Instruktøren er den samme, manuskriptforfatteren ligeså, men mest glædeligt så er drengene tilbage. Den skotske narkoman-trio som filmfans den vinter i 1996 forelskede sig i. Plus – naturligvis – deres voldspsykopatiske fjerdemand i form af en (igen skidegod) Robert Carlyle, der bestemt ikke er blevet mindre ilter med årene.

Efter et pletskud af en åbningsscene er Mark (Ewan McGregor) for en stund tilbage, hvor det hele startede i Edinburgh. Efter at have stukket af fra kammersjukkerne (i første film) fandt han sig et roligt liv i Holland med hustru og "ni til fire"-job. Langsomt begynder den gamle hjemstavn dog at slå kløerne i Mark, mens han nervøs opsøger de gamle venner. Heriblandt en højdramatisk genforening med den kære, ranglede Spud, der virkelig er rørende og en af filmens højdepunkter.

Mere behøver vi sådan set ikke at vide. For selvom der hen ad vejen kommer en storyline, så er det ligesom med den første film ikke dét, det handler om – vi er her for karaktererne. Og de er heldigvis stadig spillevende og med (næsten) samme tiltrækningskraft, som da vi slap dem i 90'erne. Især Ewen Bremners Spud har ikke flyttet sig en millimeter, og alt andet ville da også være forfærdeligt. Gud hvor jeg elsker den karakter.

Netop Spud er faktisk hele fortællingens hjerte og – uden at afsløre noget – ender han som krøllen på heroin-halen. Lige den del er godt skrevet og med til at retfærdiggøre projektet, som - indrømmet - ramler ind i nogle krumspring undervejs. Selvfølgelig giver det fin mening, at filmen ikke er den rå, upolerede energiudladning som forgængeren var, nu hvor flokken ikke længere er midt i tyverne. Det betyder bare, at "T2 Trainspotting" mangler et kort at spille ud, når nostalgien ikke rækker.

Men den nostalgi, vi får, fungerer til gengæld - især når holdet bag har valgt at behandle fortiden så respektfuldt som her med elegante referencer – også til filmhistorien generelt – der aldrig bliver selvsmagende. Gode humoristiske stunder kan  "T2 Trainspotting" også mønstre (dog ikke nær så mange), ligesom den flittigt citerede "Choose Life"-svada genopstår for en kort bemærkning i en fin lille moderne udgave. Med andre ord – det er svært at forlange ret meget mere af en toer med så stort skuffelse-potentiale. Det skulle da lige være et bare halvt så godt soundtrack som det, der bragede igennem i første ombæring. Den lydside var så også noget ganske særligt, og ligesom filmen blev den et popkulturelt fænomen. Så nej, lynet slår ikke ned to gange, men hey – det her er absolut godkendt. Og det kommer fra en, der knuselsker originalen.

T2 Trainspotting

Kommentarer

T2 Trainspotting

  • ★★0

    Ved ikke, om det kun er mig, der oplevede 1'eren som afsindigt morsom på den kulsorte måde; ja, som en skånselsløs udlevering af / parodi på narkomaners ofte dumme (læs: hjernedøde) og vanvittige tilværelse og tænkemåde. Måske grinede jeg lidt mere end flertallet, fordi jeg i nogle år kom i det lokale narkomiljø (som følge af venskabet med en musiker derfra) og i 'Trainspotting' kunne genkende nogle af de typer og meget af den vanvittige adfærd, jeg personligt havde oplevet på nært hold. ;-)

    BN 2-03-17 00:17

  • ★★★★0

    ^^

    Kan ej nære mig!? Sry' ;-P

    Så NETOP derfor, glæden ved dé tre første i galaksen langt væk - for lang tid siden? 

    Gasivodo 2-03-17 08:51

  • 0

    "Ved ikke, om det kun er mig, der oplevede 1'eren som afsindigt morsom på den kulsorte måde"

    Ork, selv en kordreng som mig kan grine med, så nej ;-) som jeg skriver i anmeldelsen holder jeg utrolig meget af originalen, og det er netop ud fra et humoristisk perspektiv. Den er ustyrlig morsom!

    Oberst Kurtz 2-03-17 10:53

  • ★★0

    ^^

    Kan ej nære mig!? Sry' ;-P

    Så NETOP derfor, glæden ved dé tre første i galaksen langt væk - for lang tid siden? 

    Jeg er med på, at du er ude i noget med en joke (hvilket er helt fint). Men jeg forstår den ikke. "Netop derfor" hvad????

    BN 2-03-17 11:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen