Mit liv bliver ubetinget bedre. Håber sgu den kommer til DK og ikke kun i Kina.
"Terminator 2" will be back i 3D - se den nye plakat
Selvom den præcise dato endnu er ukendt, vender Arnold Schwarzeneggers T-800 næste år tilbage til biograferne – og denne gang bliver det i 3D.
James Camerons action-blockbuster "Terminator 2: Dommedag" fra 1991 var på daværende tidspunkt den dyreste film, der nogensinde var lavet. Den kostede 102 mio. dollars, men formåede alligevel at blive en bragende succes med en omsætning på over en halv mia. dollar.
Cameron har tidligere haft succes med sine 3D-konverteringer, idet 3D-udgaven af "Titanic" fra 2012 omsatte for 343 mio. dollars, hovedsagligt udenfor USA.
I forbindelse med 3D-udgaven af "Terminator 2: Dommedag" er der blevet produceret en splinterny plakat, der kan ses herunder.