Til sammenligning ved jeg, at man ofte anvender disharmonisk underlægningsmusik i horrorfilm, fordi det "forstyrrer" os/ "skurrer" i ørene, hvor harmonisk musik er mere beroligende.
Nu vil jeg nødig fremlægge alt, hvad vi har fundet frem til indtil videre, men jeg kan da godt afsløre, at det ord, vi indtil videre er stødt klart mest på i vores snakke med forskellige eksperter, forskere og producenter, er "forventninger". At både lyde men især musikken spiller på vores forventninger - hvilket går meget godti tråd med det, du skriver her :)
Det er jeg ikke sikker på er rigtigt. Jeg ved at Ben Burtt opfandt lyden ved hjælp af en filmfremviser og et tv, men det er der vel ikke meget dur og mol over som i musik (f.eks. er Luke Skywalkers tema i dur og Darth Vaders i mol)?
Hvordan lyden er lavet er jo egentlig ligegyldigt. Alt kan pitches efterfølgende - hvis det altså ikke allerede er i den ønskede skala :) Jeg kan jo i teorien skabe en harmoni ved at optage lyden fra en kat, der mjaver, og pitche den i enten en dur- eller mol-harmoni.
Hvis du kører lydeffekterne igennem en chordanalyzer, så viser den (angiveligt - jeg har ikke selv prøvet det :) ), at sith-sværdenes lyde kører i mol og jedi-sværdene kører i dur.