Traileren er fuldkommen forfærdelig og man må undre sig lidt over, hvem som dog kan trumfe sådan noget hø i gennem?
"The Mummy" flopper - betyder det enden på Dark Universe?
Universal Pictures' nye storstilede monsterunivers "Dark Universe" har mildest talt ikke fået den bedste start. Første film i franchisen, "The Mummy", er blevet sablet ned af de fleste kritikere og har kun scoret 20 % positive anmeldelser på Rotten Tomatoes.
Hvad værre er, ser det ikke ud til, at filmen trækker voldsomt mange folk i biografen – på trods af star power i form af Tom Cruise. Det vurderes, at filmen vil omsætte for omkring 35-40 mio. dollars i USA i weekenden. Til sammenligning hev "Wonder Woman" over det dobbelte hjem i dens åbningsweekend med 100 mio. dollars.
"The Mummy" vil muligvis klare sig noget bedre på det internationale marked, men indtil videre ser det ud til, at publikum ikke just er begejstrede for det nye Dark Universe-koncept med klassiske monstre i action-forklædning.