"Justice League" får legendarisk komponist

Superhelte-storfilmen "Justice League" gennemgår nu endnu flere store ændringerne. Efter Joss Whedon overtog instruktørstolen på grund af Zack Snyders personlige tragedie, så skiftes der nu også ud på musiksiden.

Junkie XL ("Batman v Superman: Dawn of Justice") har længe arbejdet på musikken til "Justice League", men forlader nu projektet for i stedet at lave musikken til det kommende "Tomb Raider"-reboot. Hans afløser bliver den rutinerede Danny Elfman, som tidligere har arbejdet sammen med Joss Whedon på en anden superhelte-storfilm i form af "Avengers: Age of Ultron".

Elfmans mest kendte scores er typisk smukke, atmosfæriske og opløftende, hvilket kan ses som en stor forandring fra, hvordan "Justice League" oprindeligt blev udtænkt. Warner Bros. har i et stykke tid syntes at have en lysere tone til deres film, og der har været utallige rygter og rapporter om reshoots og tilføjelser her og dér. At skifte fra Snyder til Whedon og tilføjelsen af Elfman antyder også en massiv ændring i tone.

Elfman har dog imidlertid en lang historie med DC, da han komponerede musikken til Tim Burtons "Batman" og "Batman Returns" og for nyligt lavede musikken til den animerede serie "Justice League Action". Elfman er altså et rutineret navn og en legende indenfor sit felt og vil sikkert bringe noget både bekendt og unikt til "Justice League".         

Kommentarer

"Justice League" får legendarisk komponist

  • 0

    bliver noget af et stilskifte?

    Kyllingebenet15-06-17 18:13

  • ★★★★★★0

    Ikke nødvendigvis. Hvis Elfman går i retning af sit soundtrack til Planet of the Apes, kunne det godt ligge tonemæssigt i retning af Wonder Woman og Batman v Superman.

    Zero Cool15-06-17 18:20

  • ★★★0

    Han skal vel stadig følge Superman og Wonderwoman theme, har Batman fået et endnu i det nye, eller er det ikke lige så fængende som de andres?

    MOVIE100015-06-17 18:21

  • 0

    Jeg ved faktisk ikke engang, om der var et Justice League tema i BvS? :-) Men Hans Zimmer/Junkie XL er langt fra hvad jeg forbinder med Danny Elfmans stil - eller omvendt. Jeg håber ikke at filmen bliver et totalt makværk, nu da der er kommet nye folk til så sent i processen.

    Kyllingebenet15-06-17 18:30

  • ★★★★★★0

    www.youtube.com/watch

    vs.

    www.youtube.com/watch

    vs.

    www.youtube.com/watch

    Ikke ens, men jeg synes bestemt at Elfman er i stand til at lave noget, som ligger stilmæssigt i retning af BvS og Wonder Woman, eller i hvert fald hvor temaerne fra de andre film ikke stikker ud, hvis de genbruges.

    Zero Cool15-06-17 18:46

  • ★★0

    Elfman har dog imidlertid en lang historie med DC, da han komponerede musikken til Tim Burtons "Batman" og "Batman Returns" og fornyeligt lavede musikken til den animerede serie "Justice League Action".

    Det gjorde han ikke, da det bare var hans Batman-tema som optrådte i serien: www.youtube.com/watch

    Men du kan evt. udskifte det med, at han lavede temaet til serien "The Flash" fra 1990 :)

    Michael Andersen15-06-17 19:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen