Forum - Forum-tråd: Twin Peaks-diskussion (indeholder spoilers)

Twin Peaks-diskussion (indeholder spoilers)

  • 0

    Jeg hygger mig også gevaldigt med The Return, og glæder mig allerede til at gense den. Der er vist ikke rigtigt noget ved serien, som jeg synes, er dårligt, omend det da heller ikke er alt, som er lige mesterligt (hvilket meget af serien dog netop er)...

    Den hidtil mindst aktualiserede karakter er nok Cooper... Jeg har egentlig ikke noget imod, at Dougie fylder så meget Cooper-tid, men jeg er alligevel spændt på, om Coopers karakter vil kunne bære tredelingen og hvordan Coopers karakter kommer til samlet at passe ind i Lynchs bevidsthedskonstellationer/-teorier.

    Det bliver også vildt spændende at få lidt mere indsigt i Laura-mysteriets plads i det store tidsperspektiv, og Coopers rolle. I Fire Walk With Me syntes Coopers og Lauras roller i hvert fald at være symbiotiske for Lauras frelse. Men jeg tror simpelthen, jeg er nødt til at se Fire Walk With Me igen, inden jeg genser The Return.

    Muldgraver31-07-17 16:12

  • ★★★★★★0

    Hold nu kæft, et godt afsnit! Blev dog nødt til at læse lidt om det bagefter, for hele Audrey-scenen var forvirrende. Der sker simpelthen for meget til at se det en gang om ugen :)

    Der er to tydelige dele af Twin Peaks - de første 8 afsnit, hvor der bliver smidt rundt med nye karakterer, og så fra afsnit 9 og frem er det mere "klassisk" mysterie-løsning - eller så klassisk som det kan blive, når det er Lynch.

    Jeg var især fan af Grace Zabriskies scener, scenen med Benjamin Horne og så starten, hvor Tammy bliver indlemmet i Blue Rose - en glædelige reaktion men med ildevarslende soundtrack. Skidehamrende godt!

    Dog forstår jeg ikke helt slutscenerne på baren, de virker lidt disconnected fra alt det andet. Nadine/Jacoby ligeså.

    Guldager31-07-17 21:40

  • ★★0

    Er nu endelige up to date igen, efter endt ferie. Som Guldager siger, så er det virkelig gode afsnit der bliver langet over disken lige nu. Men for f….. Dougie irriterer mig, faktisk så meget jeg har set lidt af det gamle, for bare at blive mindet om hvordan Cooper var. Det med Dougies omgivelser ikke reagerer mere på hans åndsfraværelse, er snart tæt på det komiske…

    Nadine historien var også det i det gamle, som pissede mig mest af.

    Dejligt at se Audrey Horne igen, hvordan mon hun overlevede eksplosionen? Er der en grund til vi ikke har set hende gå endnu, stod og sad hun ikke bare?

    Det er også godt at se, mange af de gamle skuespillere, nu endelig får mere og mere screen time.

    Las Vegas delen, må for mig gerne snart ende nu…

    MadMartigan 9-08-17 07:16

  • ★★★0

    Jeg synes godt nok, det er nogle fantastiske episoder, der vises i øjeblikket. Der er virkelig blevet refereret mange gange til Phillip Jeffries. Jeg læste et sted, at Bowie skulle have gentaget sin rolle, men som bekendt døde han inden han fik muligheden. Jeffries-figuren dukker nok op på en eller anden måde alligevel.

    I øvrigt: Man fornemmede jo nok, at der var et eller andet sært ved Sarah Palmer, men det var alligevel ikke just sådan noget, jeg havde i tankerne!

    Benway14-08-17 21:29

  • ★★★★★★0

    Serien er tydeligvis delt op i to dele.. Opbygning med de første 8 afsnit, og så de sidste 8, hvor trådene samles. Jeg tror faktisk, den vinder en del ved gensyn, fordi jeg synes det var lidt anstrengende, der bare blev læsset på med plot og personer i starten. Men det giver jo mere og mere mening. 

    Guldager14-08-17 21:33

  • 0

    Helt enig i at serien kommer til at virke mere sammenhængende ved gensyn. Der var masser af følelse og absurditet i begyndelsen, så jeg nød også de første 8 afsnit, men nu er det ved at blive helt vanvittigt godt, og det er som om, al den forvredenhed som fastholdt vores kære indbyggere i begyndelsen af serien og som gjorde vores hyggelige og rare by foruroligende, nu bedre kan forstås.

    Jeg har ferie nu og har masser af mulighed for at bruge tiden til nørderi, så er på YouTube lige gået i gang med kanalen Wow Lynch Wow! - en kanal dedikeret til The Return. Og mens jeg ser de gamle videoer, som gennemgår de første afsnit, bliver jeg forundret over, hvor meget jeg allerede har glemt fra de første afsnit. Efter seneste afsnit er det jo vildt spændende, at Laura overfor Cooper i Red Room tog ansigtet af og indenunder var rent lys. Og mon ikke der er masser af lignende små detaljer, man ikke lige får med i farten nu, men ved gensyn kan sidde og godte sig over.

    Jo mere jeg tænker over det, jo gladere bliver jeg for, at Lynch brugte så lang tid i begyndelsen på at etablere følelsen af, at der var noget helt galt med karaktererne i Twin Peaks, og der er noget fundamentalt, som skal rettes ud.

    Muldgraver16-08-17 06:30

  • ★★★★★★0

    Har set par "things you missed"-videoer, og der er rigtig mange ting, jeg ikke har lagt mærke til. Det kan man også få med ved et gensyn :)

    Guldager16-08-17 09:00

  • ★★★0

    Efter seneste afsnit er det jo vildt spændende, at Laura overfor Cooper i Red Room tog ansigtet af og indenunder var rent lys.

    Interessant, det havde jeg glemt alt om. Men det er nu også ved at være et stykke tid siden. Jeg vil se frem til at gense hele baduljen, når serien er færdig.

    Benway16-08-17 10:20

  • 1

    Og der er masser af den slags! Jeg var ved at tabe næse og mund, da jeg i en video så følgende reference til sæson 1. 

    Muldgraver16-08-17 10:45

  • ★★★0

    Og der er masser af den slags! Jeg var ved at tabe næse og mund, da jeg i en video så følgende reference til sæson 1. 

    !!!

    Benway16-08-17 10:49

  • ★★★1

    Hold da op, så har jeg fældet en tåre over et Twin Peaks-afsnit. Det var dog det en forbløffende stærk og rørende afsked med The Log Lady. Ufatteligt at de har optaget en så personlig og direkte scene kort inden, at Catherine Coulson døde.

    Udover det så ligner det, at den rigtige Cooper måske langt om længe er ved at dukke op - omend måske blot i brudstykker. Lynch elsker "Sunset Boulevard", så det var næsten oplagt, at Gordon Cole er et navn lånt fra filmen. Det passede jo perfekt ind i konteksten: "The old team back together again." :)

    Benway21-08-17 19:08

  • ★★★★★1

    I'm Phillip Jeffries, short and stout
    Here is my handle, here is my spout.

    Kruse21-08-17 23:09

  • 1

    Det var dog det en forbløffende stærk og rørende afsked med The Log Lady. Ufatteligt at de har optaget en så personlig og direkte scene kort inden, at Catherine Coulson døde.

    Ja, det var virkelig fint. Og modigt af Coulson! Jeg får også lidt en klump i halsen, når Ferrer er på skærmen.

    Jeg blev faktisk en smule skuffet over, vi vendte tilbage til Room above the Convenience Store. Dét sted har altid føltes lidt helligt i forhold til mytologien, og jeg synes ikke rigtigt, vi fik mere mystisk ud af scenen. Måske med undtagelse af stedets relation til skoven og the Woodsmen.

    Det var ret vildt og fedt med Dougie Coops elektricitetstrang - selvom jeg faktisk kommer til at savne Dougie Coop lidt. Jeg har tænkt en del over det, og jeg har faktisk haft det rigtig fint med Dougie Coop. På en måde har vi fået mulighed for at søge tilbage til det basale ved Coopers karakter, hans evindelige stræben efter logisk skarphed og naiv, intuitiv godhed. De dybeste noble træk ved hans personlighed har været bibeholdt i deres infantile stadie, og det er der bare noget meget smukt og optimistisk over, synes jeg.

    (Og lige så grusomt er Audreys limbo... det er næsten kvalmende modbydeligt.)

    At Cooper kunne blive udmanøvreret på den måde af den sin dobbeltgænger, giver også lidt skæbne og handlekraft til det onde, som ellers mest har været en (glimrende eksekveret) følelse af mørkerædsel mens man forgår i den tungt åndende imens altopslugende urskov - eller ens sjæl sidder fast i det røde trafiklys, mens vinden hånende skubber og skubber og skubber.

    Men der lægges nu an til en helt udgakket (åben) afslutning, som nok skal gøre os mindst lidt rundtossede :D

    Muldgraver22-08-17 16:40

  • ★★★★★★0

    Åbenbart så var Coulson og Lynch rigtige gode venner IRL, og hun var døende under optagelserne - så det er helt ekstremt rørende på et meget personligt plan, og så passer det oven i købet ind i serien.

    Jeg har det fint med Dougie-Coop nu, men det handler lidt om perspektiv. Lynch har taget to af de mest elskede karakterer, Cooper og Audrey Horne, og gjort dem totalt handlingslammet, og Twin Peaks er jo netop en serie om en masse mennesker, der kender hinanden, men ikke rigtig ved, hvad der virkelig foregår. 

    De sidste tre timer af serien bliver sgu spændende. Der er en del tråde, der skal bindes sammen, men jeg forventer og håber ikke, at der kommer svar på alt.

    Guldager22-08-17 17:07

  • ★★★0

    Jeg blev faktisk en smule skuffet over, vi vendte tilbage til Room above the Convenience Store. Dét sted har altid føltes lidt helligt i forhold til mytologien, og jeg synes ikke rigtigt, vi fik mere mystisk ud af scenen. Måske med undtagelse af stedets relation til skoven og the Woodsmen.

    Det jeg godt følge. Jeg nød dog, hvor bims geometrien var: Onde Coop går op af hele to trapper men kommer alligevel ud på gade niveau.

    Det var ret vildt og fedt med Dougie Coops elektricitetstrang - selvom jeg faktisk kommer til at savne Dougie Coop lidt. Jeg har tænkt en del over det, og jeg har faktisk haft det rigtig fint med Dougie Coop. På en måde har vi fået mulighed for at søge tilbage til det basale ved Coopers karakter, hans evindelige stræben efter logisk skarphed og naiv, intuitiv godhed meget smukt og optimistisk over, synes jeg.

    Fuldstændig enig. Jeg kan særlig godt lide den umiddelbare glæde, han fremviser, da han har hjulpet den ældre dame til at vinde i casinoet. Han er inde bagved stadig den samme venlige Coop. :)

    I det spor var der også noget rørende over, at kæmpen valgte at føre Andy til The White Lodge (hvis det da var der, de var) til trods for, at han umiddelbart er den mindst oplagte allierede. Men han er bare så intuitivt en positiv figur, og karakteristisk er han også den som straks viser omsorg for den øjeløse kvinde i skoven.

    men jeg forventer og håber ikke, at der kommer svar på alt.

    Det er trods alt lynch, så det kan jeg ikke forestille mig. :)

    Benway22-08-17 20:40

  • ★★★★★★0

    Nå... Kommer gamle Cooper tilbage i næste afsnit? Jeg tror det næsten. Altså, selvom det sker på baggrund af noget forkert fysisk :) 

    Guldager26-08-17 22:07

  • ★★0

    Ja, nu skal han komme, og få os tilbage i det rette element!

    MadMartigan26-08-17 22:10

  • ★★★★★★0

    Vi er i det rette element - præcis det element, som Lynch synes vi skal være i. Jeg synes,det er ret fedt, han ikke rigtig er med. 

    Guldager26-08-17 22:30

  • 0

    Han kommer måske tilbage, men eftersom Cooper er tilbage i stikkontakten/det ubevidste, kan det såmænd også være, vi får endnu en lang rejse - måske endda til The Fireman! - og ikke ser særlig meget af "gamle" Cooper tilbage før næste mandag.

    Muldgraver27-08-17 09:19

  • 0

    I det spor var der også noget rørende over, at kæmpen valgte at føre Andy til The White Lodge (hvis det da var der, de var) til trods for, at han umiddelbart er den mindst oplagte allierede. Men han er bare så intuitivt en positiv figur, og karakteristisk er han også den som straks viser omsorg for den øjeløse kvinde i skoven.

    Helt enig - det var bare så fint og helt på linje med karakteren(/-erne)! I det hele taget er Lynch god til at opveje sin kakofoniske ondskab med den mest rørende og naive godhed, som er så befriende. Forestil dig et Twin Peaks-univers uden Lauras befriede ansigt i Fire Walk With Me... Det havde jo været helt ubærligt! Der er brug for en god urkraft til at udbalancere den onde.

    I øvrigt, dejlig pointe med geografien og Room above the Convenience Store!

    Der er en del tråde, der skal bindes sammen, men jeg forventer og håber ikke, at der kommer svar på alt.

    Du skal nok få dine forventninger opfyldt. Bl.a. MacLachlan skulle allerede have udtalt, at han er klar på mere Twin Peaks, hvis Lynch også er klar til at fortsætte...!

    Muldgraver27-08-17 09:34

  • ★★★★★★0

    Mht til svar, så synes jeg egentlig, at sæsonen har givet svar nok på alt det overnaturlige - i det nu famøse afsnit 8.

    Guldager27-08-17 10:10

  • 0

    Jep! Lynchs universer handler vel heller ikke så meget om at give svar eller skabe gældende metafysiske teorier for, hvorfor vores verden er, som den er, men snarere om at skabe følelsen af det mystiske - fordi det gør os nysgerrige og sprælske i vores fantasi.

    Lynch er god til at lave antydningen af regler og give dem så meget følelsesmæssig pondus, at vi har lyst til at give dem mening :)

    Bare han bliver ved med at lave lige så mange spørgsmål, som han giver svar, er jeg godt tilfreds.

    Muldgraver27-08-17 10:20

  • ★★★★★1

    Hold da kæft et fedt afsnit! Jeg sad med et stort smil på adskillige gange :)

    Kruse28-08-17 21:13

  • ★★★0

    Hold da kæft et fedt afsnit! Jeg sad med et stort smil på adskillige gange :)

    "I am the FBI!"

    Også her. :) Det var jo et fuldstændig ekstatisk suverænt afsnit.

    Jeg elskede kontrasten mellem den liggende Coop og så den ildkraftværk, der pludselig sprang op af sengen. Jeg er godt nok også spændt på at se, hvad der foregår med Audrey. Det virker som om, hun måske også er fanget et sted. Men hvem ved.

    Benway29-08-17 20:55

  • ★★★★★★0

    2 timer er for lidt tid!

    En total vild slutning, og så lige med Eddie Vedder som solist også :)

    Guldager29-08-17 22:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen