Anmeldelse: mother!

Gud ske tak og lov for Darren Aronofsky. Siden gennembruddet med Hubert Selby Jr.-filmatiseringen "Requiem for a Dream" har den Brooklyn-fødte instruktør siden 2000 udfordret publikum gang på gang. Som filmskaber deler han vandene – for det er nemt at slå sig på det ofte pågående ubehagelige og rasende tempofyldte filmsprog, Aronofsky modigt kaster sig ud i. "mother!" indskriver sig i mesterinstruktørens rækken af kompromisløse film, muligvis som den mest ambitiøse. 

Midt ude i en skov bor en kvinde (Jennifer Lawrence) og en mand (Javier Bardem) alene i et kæmpe hus. Mens manden, som er en anerkendt og elsket forfatter, døjer med depression pga. skriveblokering, forsøger kvinden på bedst tænkelig vis at støtte sin mand. Ikke alene moralsk, men også ved at stå for alt praktisk. Heriblandt har hun genopbygget huset, efter det har været brændt ned til grunden. Da et ældre par (eminent spillet af Ed Harris og Michelle Pfeiffer) dukker op uanmeldt, eskalerer omstændighederne – på ekstrem vis.

For "mother!" ér ekstrem. Tematisk og teknisk kastes vi fra start ud i en bemærkelsesværdig totalopvisning, der rusker én rundt i følelsesregisteret og efterlader et hovedbrud af tankemylder. Hvad end der hjemsøger sind og krop efter to timer i selskab med Darren Aronofsky, vil det være svært ikke at føle sig mentalt forslået eller forløst.

Hvor den kontroversielle Bibel-blockbuster "Noa" kastede sig over jødisk mytologi, begiver vi os med "mother!" ind i skabelsesberetningens anatomi. Omsat i et slags mareridts-kammerspil, hvor Moder Jord er manifesteret som organisk foranderligt hus. Maskulin modernitet møder almoderlig natur, hvor tid og rum sammensmeltes symbolsk og metafysisk, når Bardem og Lawrence på blændende vis udgør modpolerne. Ateistiske Aronofsky får imidlertid trukket de kristne temaer ned i mere nutidig spiselige form, omend enormt flertydigt, hvor diverse fortolkninger af skabelsesberetningen indlejres i fortællingens åbne og komplekse lag. Heriblandt som kritisk portræt af menneskets selvudslettende natur med samme klimapolitiske briller som i netop "Noa". Som hjerteskærende von Trier'sk gudhjerte-hyldest til kvindens totale hengivenhed, der tages for givet i mandens omsluttende ego-ambition. Som urovækkende indblik i umenneskelighed, når påskønnelse drukner i grådighed.        

Som i "Black Swan" og "The Wrestler", skabes der i "mother!" et opslugende intimt rum mellem publikum og hovedperson. Når verden falder sammen, ses det i detaljerne – store som små – over skulderen på Jennifer Lawrence i det imponerende samspil skuespillerne imellem; når der desperat forsøges at skabe kosmos i det overvældende kaos, der udpiner moderen. Selvom handlingen foregår over en længere periode, fastholdes det fortællemæssige høje tempo i nervepirrende kvælertag, som skete alting over en eftermiddag. Scenernes tidslighed flyder sammen via elegant klipning og eskalerer i takt med, at kontrollen over huset hurtigere og hurtigere mistes. Ikke at her er tale om en gyserfilm. Manifestationen om, at dommedag venter lige om hjørnet, omsat så insisterende som body horror, gør imidlertid "mother!" til en grænseoverskridende, angstprovokerende og ikke mindst ekstremt medrivende kropslig og intellektuel oplevelse.

Altopslugende, imponerende og provokerende. Der er rigtigt mange grunde til enten at elske eller hade "mother!", som efterlader én komplet rundt på gulvet – og alligevel dybt fascineret. Om kærligheden til Darren Aronofskys seneste værk er nok til at anerkende den som et banebrydende mesterværk, kræver et par gensyn, men filmen har potentialet til at opnå samme kultfilmstatus som "The Fountain". Bare kald det guddommelig indskydelse.

mother!

Kommentarer

mother!

  • ★★★★0

    Så længe den er bedre end Noa så...

    Øh, "jødisk mytologi" Så det gamle testamente er blevet skrevet ud i DK hvornår? ;-P 

    Gasivodo14-09-17 23:01

  • ★★★1

    "mother!" er i min optik langt bedre end "Noa".

    I forarbejdet med "Noa" havde Aronofsky meget fokus på et jødisk perspektiv, selvom det er lettere kreativt. Ikke at det ene udelukker det andet. Derfor skrev jeg også "Bibel-blockbuster". :) 

    Dolphinfriendly14-09-17 23:15

  • ★★★★★0

    Billede 4

    Jennifer crawled to freedom through five hundred yards of shit smelling foulness I can't even imagine, or maybe I just don't want to.

    Elwood14-09-17 23:26

  • ★★★★0

    Jeg har lige drøftet filmen i næsten halvanden time med min filmbuddy. Vi var begge dybt, dybt betaget af denne rablende skøre film. En ide, der udspringer fra en feberdrøm og resultatet er mildest talt foruroligende. Og fascinerende. Jeg tror ikke man helt kan blive forberedt på denne film, men gå ind med et åbent sind. Er man villig til at tage med på en vild, følelsesmæssig rutsjebanetur og har mod på at gennemgå filmens mange lag, så er man i gode hænder i knap to timers filmisk insanity, der helt afgjort vil udfordre dig. Den er som intet, du har set før. 

    9/10

    Babo15-09-17 01:39

  • ★★★★★0

    Hver gang jeg læser titlen, hører jeg Danzig synge den... 

    Glæder mig dog til den i næste uge!

    David Lund15-09-17 06:54

  • ★★★★★★0

    Jeg har lige drøftet filmen i næsten halvanden time med min filmbuddy. Vi var begge dybt, dybt betaget af denne rablende skøre film. En ide, der udspringer fra en feberdrøm og resultatet er mildest talt foruroligende. Og fascinerende. Jeg tror ikke man helt kan blive forberedt på denne film, men gå ind med et åbent sind. Er man villig til at tage med på en vild, følelsesmæssig rutsjebanetur og har mod på at gennemgå filmens mange lag, så er man i gode hænder i knap to timers filmisk insanity, der helt afgjort vil udfordre dig. Den er som intet, du har set før. 

    9/10

    Det lyder som "one hell of a ride":-D Da jeg har været glad for de fleste af Aronofsky's andre film, glæder jeg mig til at se denne. 

    Så du den med pinhead?

    T. Nielsen15-09-17 07:18

  • ★★★★★0

    Så længe den er bedre end Noa så...

    Øh, "jødisk mytologi" Så det gamle testamente er blevet skrevet ud i DK hvornår? ;-P 

    Skrev Darren Aronofsky "Noah" i Danmark? 

    Dette er i øvrigt informativ og interessant læsning: www.patheos.com/blogs/filmchat/2014/03/the-jewish-roots-of-and-responses-to-noah.html 

    Lars!15-09-17 07:33

  • ★★★★0

    Det lyder som "one hell of a ride":-D Da jeg har været glad for de fleste af Aronofsky's andre film, glæder jeg mig til at se denne. 

    Så du den med pinhead?

    Det var min gode buddy Jon. Havde halvt aftale med Søren, men han kunne ikke i går. 

    Babo15-09-17 08:51

  • ★★★★★0

    Det var min gode buddy Jon. 

    Men Jon ved jo ingenting. 

    Lars!15-09-17 09:32

  • ★★★★0

    Men Jon ved jo ingenting. 

    He would say he knows enough :)

    Babo15-09-17 10:02

  • ★★★★★1

    Hver gang jeg læser titlen, hører jeg Danzig synge den... 

    media.timeout.com/images/103262785/image.jpg 

    Lars!15-09-17 11:43

  • ★★★★0

    Lidt spoiler-talk. 

    Imdb har af gode grunde ikke opgivet navnene på personerne, fordi de naturligvis repræsenterer noget større i religiøs kontekst. Noget af det var åbenlyst, andet gav lidt mere mening efter lidt research. Slutningen ser jeg som metafor for dommedag, hvor moder jord vælger at udslette menneskeheden (grundet sønnens (Jesus?) død. Gud genskaber atter jorden, for så at udslette den på ny. 

    Babo16-09-17 13:16

  • ★★★1

    Kvaliteten ved "mother!" er netop, at den kan fortolkes på enormt mange niveauer. 

    Den evige genkomst er en oplagt fortolkning, særligt med Aronofskys tydelige fokus på skabelsesberetningen i en "Melancholia"-agtig sindstilstand og afslutning. Jeg læste først og fremmest filmen som en metafor for det moderne liv. Den evigt skabende og destruktive synergi mellem mand og kvinde, det stabile og flydende - og hvordan menneskets kaotiske væsen placerer sig i den ligning. Men samtidig hvordan det kreative kunstnersind og iværksætter-gen kan være så optaget af sig selv og egne projekter, at han ikke værdsætter dét han har og ikke ser verdenen står i flammer - ikke engang når det er for sent. Jeg blev personligt ramt af sidste del, og overvejede, om Aronofsky har haft sit ægteskab med Rachel Weisz in mente dér.

    Dolphinfriendly16-09-17 14:39

  • ★★★★2

    Personligt giver det mig større tilfredsstillelse med Aronofskys kritiske allegori over en skræmmende og mørk verden, hvor Gud blot ser på. Fin måde til sidst at inddrage flere religioner i ligningen og sige, vi er alle i samme båd. 

    Men jeg forstår så absolut også din tolkning, som jeg også synes stemmer og mon ikke Weisz var i tankerne :) Nu dater han jo Lawrence, den heldige skiderik. 

    Babo16-09-17 17:02

  • ★★★1

    For ikke at glemme den økopolitiske tolkning. Og ja, den kan vitterligt pege i alle retninger.

    Ja, det er fandme godt hapset af Aronofsky. Smagen i kvinder lader sig i hvert fald ikke fornægte! 

    Dolphinfriendly16-09-17 19:05

  • ★★★★0

    Jup. Der er også noget fin humor i den. Og også lidt ros til en ret overbevisende cinematografi. Skudt på 16mm, forresten. Man kan selv på digital fremvisning se grynet, men det er jo ikke usædvanligt for Darren at gå efter det lidt beskidte look. 

    Babo16-09-17 19:21

  • 0

    Jup. Der er også noget fin humor i den. Og også lidt ros til en ret overbevisende cinematografi. Skudt på 16mm, forresten. Man kan selv på digital fremvisning se grynet, men det er jo ikke usædvanligt for Darren at gå efter det lidt beskidte look. 

    Ben præcis! Fedt at se han som de få, jo stadig holder fast i ægte film!

    Martinio07 19-09-17 21:55

  • ★★★★★0

    Shit, en vild film! Jeg var godt målløs bagefter. Et stort ambitiøst værk og den bedste film  jeg har set i år!

    Jeg kan se, at jeg tolker den på samme måde som Babo. Huset er Jorden, Lawrence er naturen, Bardem er Gud (har skrevet Det Gamle Testamente, bliver inspireret til at skrive Det Nye Testamente), Pfeiffer og Harris er Adam og Eva der ødelægger paradis når de taber krystallen (æblet), sønnerne er Kain og Abel, Bardem og Lawrences søn er Jesus (der ofrer sig for menneskeheden). Men samtidig er den jo også fyldt med kommentarer som Nicki er inde på - fanboyisme, pressen, økopolitik osv.

    David Lund20-09-17 08:41

  • ★★★★0

    Jup, man kan dreje den på flere måder, uden tolkningen bliver søgt. Jeg var inde og se den igen og man opfanger lidt flere, små detaljer. 

    Årets film? Jeg fik faktisk arbejdet på min liste her den anden dag og samlet dem, jeg hidtil har vurderet bedst. Mother! er lige pt i top 5. 

    Babo20-09-17 09:08

  • ★★★★★0

    Årets film? Jeg fik faktisk arbejdet på min liste her den anden dag og samlet dem, jeg hidtil har vurderet bedst. Mother! er lige pt i top 5. 

    Hvilke andre er på din top 5? Mother! er umiddelbart på min top 1.

    David Lund20-09-17 11:17

  • ★★★★0

    Jamen det kan ændre sig og jeg kan bytte lidt rundt på det, men jeg tror ikke noget kommer til at slå Dunkirk oplevelsen for mit vedkommende. At se den på film var stort, men som filmisk bedrift spår jeg den allerede som en nyklassiker. Den eneste 10'er indtil videre. Resten vil jeg ikke afsløre, men jeg er ekstremt vild med Nocturnal Animals, Moonlight, The Red Turtle, Logan, Manchester by The Sea og en håndfuld andre. Fik også genset Get Out, som i den grad steg i graderne. Så der er nok at vælge imellem og jeg vælger også en top 20 i år, fordi jeg tager udgangspunkt i dansk premiere. Og så er der titler, som The Snowman og Blade Runner, som også kunne være i toppen af listen. Men vi får se. 

    Babo20-09-17 12:56

  • ★★★★0

    m.youtube.com/watch

    Interview af Aronofsky, som desværre vælger at skære det helt ud i pap for publikum, hvad filmen får ud på. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det. Det har vi jo allerede opfanget.

    Babo26-09-17 09:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen