Anmeldelse: Blade Runner 2049

Af en film, der på overfladen vil undersøge menneskelighedens anatomi, fremtoner opfølgeren til "Blade Runner" overraskende sjælløs.

Det har ikke skortet på superlativerne. "Bedste sci-fi-film nogensinde". "Bedre end Ridley Scotts original". Hypet har været gennemtrængende, siden de første anmeldelser af opfølgeren til kultklassikeren "Blade Runner" blev spredt på nettet. Indrømmet, holdet bag "Blade Runner 2049" fremstår også som det perfekte match til future noir-æstetik. Instruktør Denis Villeneuve, komponist Hans Zimmer, filmfotograf Roger Deakins. Det lykkedes endda at lokke Harrison Ford med ombord igen. Meget er på plads. Den gamle Blade Runner-magi er dog udeblevet.

30 år efter første film jager Blade Runner'erne stadig undslupne slaverobotter. Fordi de såkaldte replikanter er more human than human, kan det være svært at adskille dem fra mennesker – hvilket naturligvis opfordrer til store eksistentielle spørgsmål om, hvad et mennesket egentlig er. K. (Ryan Gosling) er dog mest optaget af at gøre sit arbejde med at plaffe robotter uden at stille for mange spørgsmål. En skønne dag kommer K. i berøring med noget, han ikke skulle vide. Drevet af sit detektiv-instinkt kan elitebetjenten dog ikke fravriste sig at komme til bunds i den mystiske sag, hvor ex-Blade Runner Rick Deckard (Harrison Ford) også bliver involveret.   

Se "Blade Runner 2049" i den vildeste biograf, du overhovedet kan komme til. Deakins' unikke linse i synergi med et imponerende art design følger godt med på den banebrydende cyberpunk-æstetik fra '82 – Sammenlagt med Zimmers intimiderende underlægningsmusik samt Villeneuves vellykkede bestræbelse på at optegne en stålkold verden ødelagt af overbefolkning, megabyer og industriel grådighed. Se "Blade Runner 2049" for så fulde drøn, at den overdøver filmens rungende tomhed.

Har man set den første, og det har de fleste, vil få elementer overraskelse i "Blade Runner 2049". Som konventionel detektivhistorie uden fortællermæssige krumspring tages vi i hånden – ud på en overfortalt, referencemættet tour de nostalgi. Alle kneb gælder, når genkendelige motiver, symbolik og replikker genbruges, som var det "Star Wars: The Force Awakens". Detaljer som Atari-reklamen giver et sus i maven. Når eksempelvis en prostitueret partout skal have samme udseende som Daryl Hannahs pleasure model Pris, små håndlavede dyr er plotmekanismer, og Vangelis' synth-score genbruges som ledemotiv i visse sekvenser, replikeret direkte fra "Blade Runner" anno 1982, begynder fanboy-smilet langsomt at stivne.

Værst er dog fraværet af regnfuld poesi og mekanisk mystik – på trods af, at der er masser af syreregn og opfindsom mekanik. Selvom Harrison Ford aldrig er set mere sjælfuld, mangler magien i resten af præstationerne og filmens iboende filosofiske dimension. Intet er efterladt til eftertænksomheden, på trods af at Villeneuves product placement-remix er en længere ørkenvandring end "Stalker". For det er ikke nok at bruge samme karrygule tint og ridse lidt i de tematiske niveauer, hvis samme ambitionsniveau skal nås som Andrei Tarkovskijs sci-fi-klassiker fra 1979 – eller Ridley Scotts forgænger. Mindre kan naturligvis gøre det mod to af filmhistoriens milepæle. Som hyper-æstetiseret future noir er "Blade Runner 2049" bestemt en biografoplevelse værd – men forvent ikke den bedste sci-fi-film nogensinde.

Det er hårde odds at være opfølger til én af filmhistoriens mest skelsættende film – og "Blade Runner 2049" når heller ikke samme niveau. Denis Villeneuve & Co imponerer dog med én af de audiovisuelle mest bjergtagne sci-fi-film i nyere tid, der alene pga. sin imponerende æstetik er værd at se.

Blade Runner 2049

Kommentarer

Blade Runner 2049

  • 0

    Perfekt belyste? Deakins er netop kendt for det modsatte. F eks alle hans nattescener tage sig realistisk ud og der netop ikke er manipulation. Se bagom fx. Prisoners eller Sicario. Hvorfor hader du farvebalancen? 

    Jeg er ekstrem stor fan af hans arbejde ellers, men nu er Deakins også ude i noget farvand som er atypisk for ham.

    Fx. den orange filter behandling i "den gamle by" fungerer som et gennemsigtigt orange folie, der trækkes ned over linsen. Men denne metode tager ikke hensyn til lysinterferens i et 3D-rum, hvilket i sagens natur giver et falsk billede. Det er en billig og doven genvej imo. Bare se Fury Roads nattescener - optaget i fuld dagslys, smidt et blåt filter på og tonet på inputlevels. Det gav heller ikke ligefrem et overbevisende resultat :-)

    Dolphinfriendly, dejligt at høre at jeg ikke er den eneste, der ikke roser den til skyerne.

    Bobby Long 8-10-17 14:56

  • ★★★★0

    Bruce: I dette tilfælde savnede man ihvertfald lidt mere ro i baggrunden, som ville have været mere i tråd med etteren. At scoret i sig selv så heller ikke var vildt fedt, hjalp ikke på sagen. 

    Babo 8-10-17 15:01

  • ★★★★0

    Jeg er ekstrem stor fan af hans arbejde ellers, men nu er Deakins også ude i noget farvand som er atypisk for ham.

    Fx. den orange filter behandling i "den gamle by" fungerer som et gennemsigtigt orange folie, der trækkes ned over linsen. Men denne metode tager ikke hensyn til lysinterferens i et 3D-rum, hvilket i sagens natur giver et falsk billede. Det er en billig og doven genvej imo. Bare se Fury Roads nattescener - optaget i fuld dagslys, smidt et blåt filter på og tonet på inputlevels. Det gav heller ikke ligefrem et overbevisende resultat :-)

    Dolphinfriendly, dejligt at høre at jeg ikke er den eneste, der ikke roser den til skyerne.

    Mht Fury Road:

    "Jackson’s observation was that the higher exposure, the better the image is - assuming no clipping has occurred - something that he felt could be replicated by shooting with the ARRI Alexa. His rational was that an overexposed image would contain more detail and less noise, and on the Alexa would roll off into the highlights while not quite clipping, and therefore be suitable for grading from day to night. “I did some tests with the day for night idea with digital stills,” adds Jackson. “The massive benefit you get with shooting overexposed for a day for night setup is that you get detail in the shadows that’s still there. You can pull the highlights down and darken the whole image, but still have detail in the shadows. It doesn’t just clip to black in the shadows.”

    Det var, hvad de gik efter, men medgivet, tricket er måske lidt åbenlyst, men rent kunstnerisk synes jeg farverne bidrog til galskaben i den film. 

    Babo 8-10-17 15:28

  • ★★★★0

    Kubrick ville have fundet på en måde at få solen til at gå ned i dagstimerne!

    Bruce 9-10-17 12:22

  • ★★★★0

     og fået solen, månen og jorden til at stå på linje, på det tidspunkt hvor månen er tættest på jorden og derved skabt total solformørkelse :)

    Babo 9-10-17 12:53

  • ★★★★0

     og fået solen, månen og jorden til at stå på linje, på det tidspunkt hvor månen er tættest på jorden og derved skabt total solformørkelse :)

    Præcis! Men så ville det også være et smukt skud ;)

    Apropos, så bliver jeg aldrig træt af at læse/høre om det vanvittige arbejde det foregik på Barry Lyndon mht brugen af Mitchell kameraer og NASA linse. Hvorledes man skulle beregne afstande ned til mm fra linsen for en hel scene for at undgå de essentielle motiver ikke røg ud af fokus. 

    www.google.dk/search

    Bruce 9-10-17 13:12

  • ★★★★0

    Præcis! Men så ville det også være et smukt skud ;)

    Apropos, så bliver jeg aldrig træt af at læse/høre om det vanvittige arbejde det foregik på Barry Lyndon mht brugen af Mitchell kameraer og NASA linse. Hvorledes man skulle beregne afstande ned til mm fra linsen for en hel scene for at undgå de essentielle motiver ikke røg ud af fokus. 

    www.google.dk/search

    At skyde wide open er kæmpe udfordring med fokus. Og særligt på f.07. Jeg har fotograferet portræt på f.1.2 og man er heldig hvis man rammer noget som helst. Men resultatet i filmen er enestående. Han var jo også en dygtig stillfotograf i unge dage og det ses. 

    Babo 9-10-17 14:32

  • ★★★★0

    At skyde wide open er kæmpe udfordring med fokus. Og særligt på f.07. Jeg har fotograferet portræt på f.1.2 og man er heldig hvis man rammer noget som helst. Men resultatet i filmen er enestående. Han var jo også en dygtig stillfotograf i unge dage og det ses. 

    Jep, præcis!

    Bruce 9-10-17 15:28

  • ★★★★0

    Jep, præcis!

    m.youtube.com/watch

    Stop ved 6.29 - Kubrick har overset en lille bette lampe i vinduet ;)

    Babo 9-10-17 21:57

  • ★★★★0

    m.youtube.com/watch

    Stop ved 6.29 - Kubrick har overset en lille bette lampe i vinduet ;)

    Noooooooooooooooooooooooo :(

    Bruce10-10-17 01:13

  • ★★★★0

    Skidt pyt. Andre overser et bjerg.  

    Babo10-10-17 07:53

  • 0

    "Stalker" hedder "Vandringsmanden" på dansk Nicki ;-) 

    Martinio07 10-10-17 20:55

  • ★★★0

    Det er jeg godt klar over - de fleste kender den dog blot som "Stalker". :)

    Dolphinfriendly10-10-17 21:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen