Det er nu heller ikke så svært at se en hel sæson, når hvert afsnit kun er på et par og 20 minutter og hele sæsonen kun består af 4 afsnit ( Host ) Castlevania ( host host ).
Danske Netflix-medlemmer sikrer global bingeracing tredjeplads
Mere end 8 mio. seriefans verden over binger en hel sæson af deres yndlingsserie i det øjeblik, den får premiere på streamingtjenesten.
"Bingeraceren" er en realitet, og i Danmark sikrer ivrige fans af Netflix en global tredjeplads lige i hælene på Canada og USA, når det gælder antallet af bingeracere i forhold landets Netflix-medlemmer.
Bingeraceren er ifølge Netflix den, der sprinter sig gennem en hel sæson inden for 24 timer efter premieren for at være den første med indgående kendskab til yndlingsserien.
I Danmark er det alt fra "Et år med Gilmore Girls" og mangaserien "The Seven Deadly Sins" til superhelteserien "Marvel's The Defenders", som de mest ivrige fans har kastet sig over fra 2012 til nu, hvor Netflix har foretaget undersøgelsen.
Bingeracering mere end tyvedoblet siden 2013
I alt har 8,4 mio. medlemmer valgt at binge med lynets hast, mens de har haft Netflix, og tendensen er støt stigende. Mellem 2013 og 2016 blev antallet af personer, der så en hel sæson på lanceringsdagen, mere end tyvedoblet.
Det er alle slags serier, der binges. Halvtimeskomedier som "Modern Family" og "Lovesick" bliver hurtigt set af danske bingeracere, men timelange thrillere som "Stranger Things" og "House of Cards" bliver også slugt med glubende appetit.
"Et år med Gilmore Girls" er en suveræn global vinder, da serien tiltrak flest bingeracere over hele verden i de første 24 timer efter premieren. Men derudover varierer førstepladserne fra land til land: "Hænderne endnu mere fulde" regerer suverænt i Ecuador, "Club de Cuervos" blev nummer et i Mexico, og "Marvel's The Defenders" blev taget overvældende godt imod i Korea.
Finland ligger lige i hælene på Danmark med en fjerdeplads stærkt efterfulgt af Norge på femtepladsen, og vores svenske naboer sniger op på en niendeplads, når det gælder bingeracing.
De 20 serier, der binges hurtigst i Danmark:
1. Et år med Gilmore Girls
2. The Seven Deadly Sins
3. Marvel's The Defenders
4. The Ranch
5. White Collar
6. Santa Clarita Diet
7. Hænderne fulde
8. Lovesick
9. Stranger Things
10. Modern Family
11. Orange Is the New Black
12. House of Cards
13. F is for Family
14. Mit navn er Anne
15. Friends from College
16. Grace and Frankie
17. Frontier
18. Trailer Park Boys
19. Atypical
20. The OA