Officielt: Netflix fyrer Kevin Spacey efter nye sex-anklager

Netflix har bekendtgjort, at de stopper alt samarbejde med Kevin Spacey. Udmeldingen kommer oven på nye sex-anklager mod skuespilleren.

Netflix skriver: "Netflix vil ikke være involveret i nogen yderligere produktion af 'House of Cards', der inkluderer Kevin Spacey." Streamingtjenesten fortsætte produktionen på 6. og sidste sæson af den populære serie, men altså uden Spacey og seriens hovedperson, Frank Underwood.

Lavinen mod Kevin Spacey begyndte at rulle, da skuespilleren Anthony Rapp anklagede ham for et overgreb i 1986, og siden er der kommet flere sex-anklager mod Spacey frem.

Netflix' melding kommer i kølvandet på, at også en række anonyme medarbejderne på "House of Cards" til CNN har meldt ud, at Spacey gjorde arbejdsmiljøet på serien "giftigt" via gentagende tilfælde af sexchikane. Chikanen – der angiveligt bestod af uønskede berøringer og lumre kommentarer – var især rettet mod yngre, mandlige medarbejdere.

Kevin Spacey er endnu ikke blevet anholdt eller sigtet for nogen sex-overgreb.

Kommentarer

Officielt: Netflix fyrer Kevin Spacey efter nye sex-anklager

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen