Den ultravoldelige superheltetegneserie "The Boys" på vej som tv-serie fra Amazon

Holdet bag "Preacher" – makkerparret Seth Rogen og Evan Goldberg – står bag.

En adaptation af Garth Ennis' tegneserie "The Boys" har i længere tid været under udvikling, og nu ser det ud til, at der endelig sker noget på den front. Amazon har givet grønt lys til en adaptation med Seth Rogen og Evan Goldberg i spidsen samt Eric Kripke (tv-serien "Supernatural") som seriens showrunner.

Dette er ikke første gang, Rogen og Goldberg arbejder med et af Ennis' værker, da de også er executive producere på (samt har instrueret det første afsnit af) tegneserie-til-serie-adaptationen "Preacher", som snart er på vej med sin tredje sæson.

"The Boys" foregår i en verden, hvor superhelte har massiv berømmelse, og "The Boys" fokuserer på en gruppe selvtægtsmænd, der uformelt er kendt som The Boys, som har sat sig for at nedlægge korrupte superhelte med en vilje til at bruge beskidte tricks.

Duoen Rogen og Goldberg har rigeligt med projekter, da de også producerer den kommende Hulu-serie "Future Man" og er i gang med skrive manuskriptet til deres næste spillefilm, efter de tidligere har skrevet og instrueret filmene "This is the End" og "The Interview".   

Seriens første sæson vil have otte episoder med en times varighed, og optagelserne begynder til foråret 2018, så serien potentielt kan få premiere i 2019.

Kommentarer

Den ultravoldelige superheltetegneserie "The Boys" på vej som tv-serie fra Amazon

  • ★★★★★★0

    Gad vide om det lykkedes dem at få Simon Pegg med i serien.

    Zero Cool 9-11-17 17:52

  • ★★★★0

    Haha, ja det kunne sku være sjovt! (For dem not in the know så er figuren nederst på billedet i midten beaseret 100 % på Simon Pegg - eller i hvert fald hans udseende).

    chandler75 9-11-17 17:57

  • 0

    Lyder spændende! Jeg har ikke hørt om det før, men det havde jeg heller ikke med Preacher og den synes jeg Rogen og Goldberg har lavet godt.

    Superknys10-11-17 13:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen