NightHawk
Jeg er helt enig i alt, hvad du skriver - ikke mindst din spoiler, hvor jeg tror, du har helt ret i din teori omkring kattemysteriet :)
Jeg var selv kortvarigt ude i en teori, om det kunne være et symbol på utilsigtede konsekvenser. At Holden og Co's arbejde jo også kommer til at være en slags håndbog i, hvordan man ikke bliver fanget af myndighederne - på samme måde, som forsøget med at lokke katten til også lokker andet til, hun ikke havde tænkt over.
Så læste jeg på nettet, at en masse mente, at det var et symbol på, at der var en fremtidig massemorder på spil - hele den klassiske opsætning med, at sådan nogle eksempelvis starter med at mishandle dyr, og derfor kan katten være dræbt af en sådan. Den fangede mig dog aldrig helt, den teori
Men efterhånden har jeg også tænkt mere over i noget af den samme retning som du. Jeg tror, du har helt ret i, at det ene og alene er et led i (og eksempel på) hendes realisering af, at hun ikke kan kontrollere alt - og en nærmest bestyrtet reaktion herpå.
Jeg har været til familie tam-tam hele dagen, så derfor svarer jeg dig først nu. :)
De to andre teorier du nævner her, kan jeg faktisk sagtens se, at man kunne sammenkoble med teorien om kontrol forstået på den måde, at Wendys nærmest sygelige behov for at kontrollere alt omkring hende og herigennem udfordre skæbnen ved bl.a. at forlade kæresten, gå sine egne veje karrieremæssigt set, bo mutters alene, samt at lade vinduet i kælderen være åbent, højst sandsynligt medfører at hendes trodsige attitude på sigt får nogle konsekvenser, måske endda fatale konsekvenser for hendes måde at gribe tingene an på.
Og det leder mig så hen til teori nr. 2. Her kan jeg også godt se en logik i måden at se det på, men jeg hælder mere til, at man ikke skal se scenerne med “katten” som en direkte konsekvens af en fysisk tilstedeværende seriemorder men i stedet se det i overført betydning, hvor scenerne bliver et symbol på, at Wendy leger overmodigt med ilden og derfor på sigt bliver et potentielt offer for hendes egne laster.
Holdens reaktion til sidst med Edmund Kemper er også ganske interessant. Som jeg husker det, går han jo nærmest i fosterstilling efter sit panikanfald og jeg tænker måske, at det kan hænge sammen med hans alt for overivrige dedikation i at få ramt på den pædofili-mistænkte skoleinspektør. Måske er Holden selv blevet udsat for overgreb, da han var barn, hvilket så gradvist bliver trigget via mødet med de forskellige psykopater. Samtidig er denne sidehistorie så også et rigtig godt eksempel på farerne ved, at Holden lader sig overvælde af den magt, som han reelt har fået gennem sine evner til potentielt at kunne forudse evt. trusler.
Man får nærmest en fornemmelse af, at han er blevet helt høj af sin egen magt på samme måde, som seriemorderne får et rush af at være i kontrol med deres ofre. Så også her er der en både interessant og ubehagelig sammenkædning og parallel mellem Holden og de onde kræfter han søger at bekæmpe ved det, at hans fascination af den magt han besidder reelt set ender med at destruere en mand og hans familie totalt. Det er selvfølgelig kun bedømt ud fra, hvad vi har fået at vide indtil videre. Har Holden ret ang. skoleinspektøren, vil man klappe i hænderne. Men har han taget fejl, bliver hele dette forløb også et skræmmende eksempel på, hvilke katastrofale konsekvenser det kan få, hvis man som autoriseret myndighed dømmer folk udelukkende på en mistanke og ikke håndfaste beviser.