Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Beauty and the Beast (2017)

    Disneys remake af deres egen tegnede udgave af ”Skønheden og Udyret” er lidt af et udstyrsstykke og et som er sindssygt flot lavet. Effekterne der har gjort lysestager og ure med mere levende, er så gennemført imponerende at det er en fryd.

    Historien er stort set den samme, andet ville vel egentlig også være mærkeligt at forvente, bare med mere smidt oveni for at forlænge spilletiden, på godt og ondt. Og det er stadig en god historie, bare ikke så god som første gang. De ekstra minutter har ikke altid gavnet fortællingen, selv om de heller ikke ligefrem ødelægger den.

    I hovedrollen er Emma Watson sød og selv om jeg ikke synes hun altid spiller lige overbevisende, så har hun en uskyldig charme, som egentlig burde passe til rollen. Alligevel føler jeg hende ikke helt rigtig som skønheden, der tæmmer udyret med sin styrke, blidhed og kærlighed. Dan Stevens er til gengæld et imponerende skue som udyret, som i menneskeform så ser helt anonym ud, hvilket der måske er en pointe i?

    Men generelt, uanset kritik, var jeg godt underholdt af denne gentagelse med næsten kun levende mennesker, så at sige.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen14-12-17 19:50

  • ★★★★★★0

    War for the Planet of the Apes (2017)

    Teknisk er denne tredje film, i denne nytænkning af Abernes Planet som filmserie, ganske enkelt fremragende og et vidunder. Aberne ser så ægte og troværdige ud, at det er svært at tro de ikke findes, kan tale, ride eller lignende ting og visuelt er filmen ganske indtagende at se på, på den der snekolde måde.

    Selve historien starter også virkelig godt op, med et medrivende slag i en skov mellem soldater og aber. Men tror man at det skal slå tonen an for filmen, tager man fejl.

    Tematisk er der intet nyt og intet der har rykket sig siden forrige film. Det ville være til at leve med, hvis det så var underholdende og fængende. De to første film har på det område været solidt underholdende film, der uden at snakke ned til sit publikum, serverede god mainstream spænding.

    Men denne her, den føles som om den efter indledningen træder fortællingen vande de næste to timer med snak snak snak snak og snak og ofte ikke af den særlig fængende slags og en handling der ikke helt kan finde ud af hvad den egentlig skal, uden at det af den grund bliver bare lidt overraskende.

    Fokus er denne gang endnu mere på aberne, i en trøstesløs verden og det er det mest ”nytænkende” der er at finde. Det løfter så ikke meget, for selv om de ser ægte ud, er de meget af tiden faktisk lidt kedelige at følge og lige korrekte nok.

    Modsat er menneskene ofte anonymt onde og det meste af tiden blot fyld får man indtrykket af, dog med undtagelse af en slemt spillende Woody Harrelson, der forsøger at give den som Brando light i ”Apocalypse Now”, som trættende og forudsigelig overskurk.

    Men sikken en skuffelse af en afslutning.

    Bedømmelse: 4/10

    T. Nielsen14-12-17 20:36

  • ★★★★0

    Kan godt følge din kritik, selvom jeg ikke slår SÅ hårdt ned på det. Harrelson var godt nok åbenlys efterligning af Brando, at det også træk ned for mig og de mange WW2 scenarier var on the nose. Men som vi skrev, så var jeg ganske godt underholdt, på trods af filmens flere problemer. Særligt midterstykket (fængslet) var langtrukken. 

    Babo14-12-17 22:34

    Nej husker som sagt du var mildt skuffet, men fandt den god. Husker ikke hvad du præcis skrev om den. 

    T. Nielsen14-12-17 22:49

  • ★★★★★★0

    War for the Planet of the Apes (2017)

    Teknisk er denne tredje film, i denne nytænkning af Abernes Planet som filmserie, ganske enkelt fremragende og et vidunder. Aberne ser så ægte og troværdige ud, at det er svært at tro de ikke findes, kan tale, ride eller lignende ting og visuelt er filmen ganske indtagende at se på, på den der snekolde måde.

    Selve historien starter også virkelig godt op, med et medrivende slag i en skov mellem soldater og aber. Men tror man at det skal slå tonen an for filmen, tager man fejl.

    Tematisk er der intet nyt og intet der har rykket sig siden forrige film. Det ville være til at leve med, hvis det så var underholdende og fængende. De to første film har på det område været solidt underholdende film, der uden at snakke ned til sit publikum, serverede god mainstream spænding.

    Men denne her, der føles fortællingen som om den efter indledningen, træder vande de næste to timer med snak snak snak snak og snak og ofte ikke af den særlig fængende slags og en handling der ikke helt kan finde ud af hvad den egentlig skal, uden at det af den grund bliver bare lidt overraskende.

    Fokus er denne gang endnu mere på aberne, i en trøstesløs verden og det er det mest ”nytænkende” der er at finde. Det løfter så ikke meget, for selv om de ser ægte ud, er de meget af tiden faktisk lidt kedelige at følge og lige korrekte nok.

    Modsat er menneskene ofte anonymt onde og det meste af tiden blot fyld får man indtrykket af, dog med undtagelse af en slemt spillende Woody Harrelson, der forsøger at give den som Brando light i ”Apocalypse Now”, som trættende og forudsigelig overskurk.

    Men sikken en skuffelse af en afslutning.

    Bedømmelse: 4/10

    Sjovt som man opdager skriftlige fejl, når man genlæser flere timer/dage efter, men som man totalt overser i nuet. 

    T. Nielsen14-12-17 22:52

  • ★★★★★★2

    The Muppet Christmas Carol (1992)

    Charles Dickens berømte historie, “A Christmas Carol” vil jeg næsten påstå må betegnes som verdens bedste julefortælling og den er da også blevet filmatiseret og fortolket et utal af gange, med større eller mindre succes.

    I denne her ”formuppet” udgave, er det de kære og elskværdige dukkers tur, tilsat Michael Caine i hovedrollen som gnieren Scrooge, og det slipper de ganske godt fra, både teknisk på den der gammeldags facon og så indholdsmæssigt.

    Vinklen er naturligvis både musikalsk og humoristisk, anført af en herlig Gonzo og ret så morsom rotte til at føre os igennem beretningen og det gøres så varmt, sjovt og pudsigt, at de alene er filmen værd (og måske i virkeligheden næsten dem man husker bedst?).

    Historiens moralske pointer går nu også fint igennem og får formidlet sin julestemning godt, så man skal være lidt af en stivstikker for ikke at blive bare lidt rørt (og rørstrømsk).

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen15-12-17 09:13

  • ★★★★★2

    Jeg griner altid højlydt når Gonzo ikke kan se gennem vinduet, og bruger Rizzo the rat til og rengøre vinduet med :)

    Elwood15-12-17 09:38

  • ★★★★★★0

    Ha ja det er også ret sjovt. Også den med gitterporten og vingummierne er virkelig grinagtig synes jeg:-D

    T. Nielsen15-12-17 10:06

  • ★★★★★★0

    Snow White and the Seven Dwarfs (1937)

    Jeg har egentlig ikke så meget at sige til denne, den vistnok første tegnede spillefilm nogensinde, andet end at den stadig er magisk som bare pokker.

    Stilen og tonen er gammeldags, men uanset så fungerer den godt nok til at både jeg og mine to piger på henholdsvis 2 og 4 år var fængslet. De ville se den igen og har lovet dem, at vi ser den igen i dag, når vi spiser fredagsguf (som er hjemmebagte klatkager:).

    Men 80 år gammel og stadig fantastisk. Så kan man tale om ”staying Power”!

    Bedømmelse: 10/10

    T. Nielsen15-12-17 11:34

  • ★★★★★1

    The Muppet Christmas Carol (1992)

    Charles Dickens berømte historie, “A Christmas Carol” vil jeg næsten påstå må betegnes som verdens bedste julefortælling og den er da også blevet filmatiseret og fortolket et utal af gange, med større eller mindre succes.

    I denne her ”formuppet” udgave, er det de kære og elskværdige dukkers tur, tilsat Michael Caine i hovedrollen som gnieren Scrooge, og det slipper de ganske godt fra, både teknisk på den der gammeldags facon og så indholdsmæssigt.

    Vinklen er naturligvis både musikalsk og humoristisk, anført af en herlig Gonzo og ret så morsom rotte til at føre os igennem beretningen og det gøres så varmt, sjovt og pudsigt, at de alene er filmen værd (og måske i virkeligheden næsten dem man husker bedst?).

    Historiens moralske pointer går nu også fint igennem og får formidlet sin julestemning godt, så man skal være lidt af en stivstikker for ikke at blive bare lidt rørt (og rørstrømsk).

    Bedømmelse: 8/10

    Helt enig. Jeg elsker den film, dens musik, samt den hyggelige og muntre stemning det lykkedes Jim Henson og Co. at få skabt. Fantastisk måde de også får integreret alle de kendte figurer på. Og så er Michael Caine vel nok den bedste Scrooge, der nogensinde har været set på film. :) 

    NightHawk15-12-17 19:03

  • ★★★★★1

    Nu vi er ved Muppets har i set The Muppets - A Muppet Family Christmas, den blev aldrig udgivet på DVD eller Blu Ray så den er kun VHS og så youtube.

    Muppets holder Jul ved Fozzie's Mor, og de får besøg af en hel bunke andre kendte personligheder eller real people som sådan på nær to.

    Jeg elsker Cameo'en tilsidst især.

    The Muppets - A Muppet Family Christmas

    Elwood15-12-17 19:24

  • ★★★★★★0

    Helt enig. Jeg elsker den film, dens musik, samt den hyggelige og muntre stemning det lykkedes Jim Henson og Co. at få skabt. Fantastisk måde de også får integreret alle de kendte figurer på. Og så er Michael Caine vel nok den bedste Scrooge, der nogensinde har været set på film. :) 

    Det kan jeg ikke sige så meget til, uden Tak.

    T. Nielsen15-12-17 19:32

  • ★★★★★★0

    Nu vi er ved Muppets har i set The Muppets - A Muppet Family Christmas, den blev aldrig udgivet på DVD eller Blu Ray så den er kun VHS og så youtube.

    Muppets holder Jul ved Fozzie's Mor, og de får besøg af en hel bunke andre kendte personligheder eller real people som sådan på nær to.

    Jeg elsker Cameo'en tilsidst især.

    The Muppets - A Muppet Family Christmas

    Jeg har ikke set den nej. Måske jeg burde?

    T. Nielsen15-12-17 19:33

  • ★★★★★1

    Altså den har ikke lige så god historie som A Christmas Charol, men synes den har mange sjove moments aligevel f.eks. Swedish Chef der får øje på en noget større fugl, end han er vandt til, og så er det også sjovt og se alle de her figure man kender i samme film.

    Elwood15-12-17 20:01

  • ★★★★0

    The Founder 

    Noget skematisk biopic, som holdes oppe af en glimrende Keaton i hovedrollen, som formår at være charmerende og kynisk som forretningsmand. Han står overfor et trivielt manuskript, som ikke bringer noget nyt til bords. Grundet Keaton, så var der alligevel gode øjeblikke, hvor filmen fænger, men kvalitetsmæssigt kunne John Lee have kigget lidt nærmere på film som The Social Network eller Steve Jobs og set, hvad der var så anderledes ved dem. 6/10

    Babo15-12-17 20:36

  • ★★★★★0

    Oh shit guys, nu jeg jo nå at gense Muppets Christmas Carol før juleaften. Det kedelige er, at jeg gerne vil se den uklippede version, men hvor får man lige fat i den ... den med When Love is Gone

    Lars!15-12-17 20:54

  • ★★★★★0

    Nu vi er ved Muppets har i set The Muppets - A Muppet Family Christmas, den blev aldrig udgivet på DVD eller Blu Ray så den er kun VHS og så youtube.

    Muppets holder Jul ved Fozzie's Mor, og de får besøg af en hel bunke andre kendte personligheder eller real people som sådan på nær to.

    Jeg elsker Cameo'en tilsidst især.

    The Muppets - A Muppet Family Christmas

    Den tror jeg ikke, at jeg har set. Men vil da lige give den et kig i morgen. :) 

    NightHawk15-12-17 21:26

  • ★★★★★0

    Den tror jeg ikke, at jeg har set. Men vil da lige give den et kig i morgen. :) 

    Den er heller ikke så udbredt, netop fordi den aldrig udkom på DVD, egentlig lidt synd.

    Elwood15-12-17 21:54

  • ★★★★★★0

    Altså den har ikke lige så god historie som A Christmas Charol, men synes den har mange sjove moments aligevel f.eks. Swedish Chef der får øje på en noget større fugl, end han er vandt til, og så er det også sjovt og se alle de her figure man kender i samme film.

    Muppets er jo også altid hyggelige stort set:)

    T. Nielsen15-12-17 22:05

  • ★★★★★1

    Muppets er jo også altid hyggelige stort set:)

    Jeps enig :)

    Elwood15-12-17 22:17

  • ★★★★0

    Annabelle: Creation

    Overraskende god gyser med mange creepy momenter og forskrækkelser. Så vil man se noget effektivt gys, så sluk lyset, kryb godt ned under dynen og se denne. 7/10

    Babo16-12-17 21:35

  • ★★★★★0

    Scrooged 1988 af Richard Donner
    Som jeg har skrevet andet sted så har det her i lang tid været en af de film jeg har haft udsat fordi jeg ville se den til Jul, og i mange år har jeg altid glemt det, og så måtte jeg vente til næste år, det samme Skete med It's a wonderfull Life i sin tid.

    Bill Murray kan som ingen anden spille den her ekstrem usympatiske selv centrede karakter, og han gør det med bravour heri Richard Donner's version af den klasisske Chales Dickens historie A Christmas Charol som er filmatiseret gang på gang, men hvor alle de andre version næsten altid har haft samme setup, med med forskellige skuespiller i rollerne. Så er Donner's version en del anderledes med Bill Murray som den ekstrem usympatiske, og egoistiske Frank Cross, der mener jorden drejer sig rundt om ham hele tiden, men igen han skal jo omvendes så han får besøg af de 3 juleånder, hvor især Ghost of Christmas Present spillet af Carol Kane fik mig til og grine højlydt, skal vi ikke blot nøjes med og sige hun er something else... nåja og Psykopatisk :) kæft hun var sjov.
    Bobcat Goldthwait som den nok mest uheldige mand, elsker hvordan hans situation bare blir værre og værre i løbet af filmen.

    Karen Allen som de fleste af os nok best kender fra Indiana Jones filmene i rollen som Marion, er også bare ekstrem huggable i den her film, som Frank's Love interest Claire.

    Men ja damm det sku tage så mange år før jeg fik den set, men det var ventetiden værd. Og i den klassiske scene i alle A Christmas Charol historierne tager Bill Murray den også hel hjem.

    Fantastisk sjov film, med et lidt anden visual sceneri, men stadigvæk hjertevarm.

    Elwood16-12-17 21:59

  • ★★★★★★0

    Mulan (1998)

    Hvis historien om den kinesiske pige, der forklædt som mand går i krig på vegne af sin syge far, ikke hverken præsenteres eller ligner en innovativ ny tegnefilm fra Disney, så er den til gengæld forbandet underholdende og gammeldags tegnede billeder har altså også i sig selv en charme.

    I en efterhånden mangeårige tradition med at lave store eventyr med stærke kvinder i hovedrollen, er ”Mulan” derfor en god tilføjelse til de mange klassikere der er kommet før. Desuden er dragen Mushu forbandet skæg, både med Eddie Murphy i originalen, men også med Jan Gintbergs stemme (ja sgu!) i den danske synkronisering.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen17-12-17 16:50

  • ★★★★★★0

    Risen (2016)

    Sobert og fint lavet drama om romeren Clavius, fint spillet af Joseph Fiennes, der får til opgave at finde ud af hvad der er sket med Jesus legeme, efter det er forsvundet fra hans grav. Hvor bibeltro den er på de områder den berører denne, skal jeg ikke helt kunne sige, uden historien dog skulle ikke skulle være taget direkte fra det nye testamente.

    Ideen er i og for sig også spændende og interessant nok, men udføres dog lidt vel pænt og lige ud af landevejen. Visuelt er filmen ligeledes blot hæderlig at se på, heldigvis i en naturalistisk stil, som giver de småt berammede billeder autencitet.

    Noget jeg dog rigtigt godt kan lide er, at Jesus disciple præsenteres som mennesker med smil, livsglæde og præget af stor kærlighed på en opløftende måde, frem for den ellers lidt selvhøjtidelige facon vi ofte ser disse fremstillet på.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen17-12-17 16:51

  • ★★★★★0

    Jeg har fået set tre film, som jeg havde en idé godt kunne ende på min liste over årets bedste film, så jeg ville gerne have dem krydset af listen inden årsskiftet. Jeg vil ikke skrive forfærdeligt meget om dem, men bare et par korte ord.

    Wind River

    Taylor Sheridan bragede ind på scenen som manuskriptforfatter med noget af et one-two-punch i "Sicario" og "Hell or High Water". Med "Wind River" står han for første gang alene med sit eget materiale, da han også har instrueret filmen. Det er en ganske ferm thriller han har fået begået, og det er bestemt en lovende debutfilm, men den kan ikke matche de to førnævnte værker.

    7/10

    Good Time

    Safdie-brødrene er ikke ukendte på den amerikanske indie-scene, men det er først med filmen "Good Time", at de har formået at komme længere ud, hvilket blandt andet skyldes en god modtagelse i Cannes. Efter at have set "Good Time" er det helt sikkert en instruktørduo jeg vil holde øje med. Det er en stramt fortalt historie om den småkriminelle Connie Nikas, spillet på fremragende vis af Robert Pattinson, der i løbet af en nat forsøger alt hvad han kan for, at forhindre at hans mentalt handicappede bror bliver sendt i fængsel efter et mislykket røveri, hvor han selv slap væk. Man bliver hurtigt opslugt i fortællingen, og er underholdt hele vejen igennem.

    8/10

    A Ghost Story

    Jeg har set en enkelt af David Lowerys tidligere film, "Ain't Them Bodies Saint", hvilket viste glimt af noget interessant, men i sidste ende var lidt en tam film, så det glæder mig at han med "A Ghost Story" hæver niveauet gevaldigt, og får fortalt en meget mere interessant historie med et særegen visuelt udtryk. Der bliver klippet enormt elegant og flydende når filmen tager en af sine mange spring i tid, og det akkompagneret med en meget smuk sang. Filmen er ikke synderligt interesseret i plot og karakterer , men det betyder intet når stemningen er så dragende som den er.

    9/10

    Kruse18-12-17 22:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen