Blade Runner 2049
På grund af travlhed fik jeg ikke set denne i biffen, men det blev der heldigvis kompenseret for nu. Den oprindelige film er en af mine yndlingsfilm, og jeg har set den flere gange, end jeg kan tælle. Sammen med "2001: A Space Odyssey" og "Metropolis" udgør i min optik højdepunktet for sci-fi film. Det var derfor også med en vis ængstelse, jeg så filmen. Hvordan ville den nogensinde kunne leve op til originalen, og kunne den forsætte fortællingen uden at blive en kopi af den første eller blive noget fuldstændigt andet?
Det er derfor også med lettelse, at jeg oplevede, at filmen både var sin egen, men samtidigt ikke gjorde vold på originalen. Den er visuelt storladen, overvældende og poetisk, men "Blade Runner"-fortællingen handler forsat essentielt hverken om robotter eller flyvende biler, men derimod om hvad identitet er, og hvad det vil sige at være menneske.
"Blade Runner 2049" tillader sig også at holde det langsomme tempo, som originalen havde, og som allerede dengang var usædvanligt. Den giver sin tilskuer tid til at se på omverden og reflektere over, hvad der sker - noget jeg frygtelig tit savner i moderne film. Til gengæld er den også betydeligt mere opmærksom på, hvad den er, end originalen var, hvilket gør den en anelse mere selvbevidst. Den oprindelige "Blade Runner" er efter min opfattelse i høj grad en 'happy accident'. Det er en film, som egentlig hverken er en kunstfilm, et eksistentialistisk drama eller en actionfilm, men som alligevel ender med at blive et sært mix af alle de ting og mere. Det tror jeg i et vist omfang var utilsigtet, og formodentlig også en af grundene til, at den på mange måder er en meget atypisk Ridley Scott-film. Det gør også, at den er både højtravende og filosofisk men på en meget uprætentiøs måde. Det er et kunststykke, der er umuligt at gentage - man kan ikke blive jomfru en gang til - men "Blade Runner 2049" gør dog et mere end habilt forsøg.
Svaghederne i "Blade Runner 2049" går dog mest på de mere konventionelle dele af plottet. Det er selvfølgelig umuligt at finde en rimelig erstatning for Rutger Hauer, og det gør filmen bestemt heller ikke. Et par actionssekvenser kunne jeg godt havde undværet - særlig den sidste - og et par scener virker lidt overflødige sammenlignet med, hvor skarptskåren originalen faktisk er, men ellers var jeg meget begejstret for filmen og uventet rørt. Jeg ser frem til et gensyn.
5/6