Trailer: Første trailer til CPH:DOX-vinderen "City of Ghosts"

I 2015 kom instruktøren Matthew Heineman helt tæt på de grufulde narkokarteller og selvtægtskrigere langs grænsen mellem Mexico og USA i den Oscar-nominerede "Cartel Land".

Og i sin nyeste film, "City of Ghosts", tager den 33-årige filmmager atter hånd om et betændt emne: konflikten i Syrien og ISIS' grusomheder i landet.

En gruppe syrere har skabt den journalistiske organisation Raqqa is Being Slaughtered Silently, som kæmper for at smugle sandheden om ISIS' aktiviteter rundt om terroristernes jerntæppe. Både reporterne i og uden for landet sætter livet på spil i kampen for sandheden, som har kostet flere journalister og familiemedlemmer livet.

"City of Ghosts" fik sin internationale premiere på CPH:DOX tidligere i år og vandt samtidig festivalens publikumspris. Den får almen biografpremiere 3. august i år.

Du kan også snart se Moovy TV's interview med Heineman og to af de modige, syriske journalister, som hans film beretter om:

Kommentarer

Første trailer til CPH:DOX-vinderen "City of Ghosts"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen