Trailer: Ikke så meget bull-shit i Blue Skys trailer til den animerede "Ferdinand"

Så er der godt nyt til fans af animations-studiet Blue Sky, der blandt andet står bag "Ice Age"-filmene og "Rio".

Seneste skud på stammen af animerede perler handler om den godhjertede tyr Ferdinand, som pludselig modvilligt befinder sig i en tyrefægter-arena, mens han mest af alt ønsker en stille og rolig tilværelse med sine venner og familie, hvorfor han forsøger at flygte fra sit fangenskab og vende hjem til sine velduftende blomster. 

Som det fremgår af traileren herunder, lægger wrestleren og muskelbundtet John Cena stemme til den blide og venlige tyr, og han får følgeskab af blandt andre Kate McKinnon ("Ghostbusters"), David Tennant ("Doctor Who"), Anthony Anderson ("Black-ish"), Gina Rodriguez ("Deepwater Horizon") og den tidligere amerikanske fodboldspiller Peyton Manning i filmen, som er instrueret af Carlos Saldanha ("Rio").

"Ferdinand", der er baseret på Munro Leafs børnebog, får premiere til december. 

Kommentarer

Ikke så meget bull-shit i Blue Skys trailer til den animerede "Ferdinand"

    Log ind for at deltage i diskussionen