Trailer: Magien breder sig i første trailer til Marvels "Doctor Strange"

Walt Disney har nu udsendt den første trailer til "Doctor Strange", der er baseret på Marvel-tegneserien af samme navn om neurokirurgen Stephen Strange, som efter en fæl ulykke opdager, at verden er lidt mere magisk end først antaget. Traileren kan ses herunder.

Filmens handling udspiller sig i Marvels filmunivers på linje med film som "The Avengers" og "Guardians of the Galaxy".

Strange spilles af Benedict Cumberbatch. Udover ham prydes rollelisten af navne som Rachel McAdams, Tilda Swinton, Chiwetel Ejiofor og danske Mads Mikkelsen. Den instrueres af Scott Derrickson, som tidligere har bl.a. har stået bag remaket af "The Day the Earth Stood Still". 

"Doctor Strange" har premiere 3. november.

Kommentarer

Magien breder sig i første trailer til Marvels "Doctor Strange"

  • ★★0

    Ser absolut ikke lovende ud og særligt ikke med den instruktør. 

    Men vi kan glæde os til at det nu er officielt at Ben Affleck skal instruere den næste Batman film :)

    Babo13-04-16 10:58

  • ★★★0

    Ser absolut ikke lovende ud

    Hvorledes ser den værre eller bedre ud end det meste andet?

    T. Nielsen13-04-16 11:05

  • ★★0

    Traileren sagde mig ikke det store, men jeg kan ret godt lide Scott Derricksons "Sinister", så jeg er stadig optimistisk :)

    Kruse13-04-16 11:06

  • ★★0

    TN: ved ikke om den ser værre ud end meget andet, der er tvivlsomt. Det sådan sådan lidt middelmådigt ud, men trailers kan bedrage. 

    Babo13-04-16 11:32

  • ★★★0

    TN: ved ikke om den ser værre ud end meget andet, der er tvivlsomt. Det sådan sådan lidt middelmådigt ud, men trailers kan bedrage. 

    Lad mig prøve igen: Hvad gør at den ser tvivlsom ud så? Altså jeg synes hverken den ser værre eller bedre ud end de fleste andre film i superhelte genren (jeg har heller aldrig haft det godt med at vurdere en trailer, indrømmet). Så hvis man ikke kan lide disse, så forstår jeg, men kan man forstår jeg ikke tvivlen? Du vurderer jo ofte genren højere end jeg f.eks. Så derfor var jeg nysgerrig hvad nøjagtigt det var du kiggede efter.

    T. Nielsen13-04-16 11:49

  • ★★0

    Jeg har ikke en søgt forklaring på, hvorfor jeg føler den ser tvivlsom ud. Det er jo ofte noget med fornemmelse at gøre. Så jeg ved ikke, hvorfor du kræver en dybere forklaring? 

    Jeg mener ikke jeg vurderer genren højere end dig. Der vil naturligvis være nogle tilfælde, hvor et univers er mere mig end dig. Jeg tror du er mere til Marvel og jeg vurderer måske DC højere. Eller noget.

    Babo13-04-16 12:49

  • ★★★1

    Jeg synes den ser ganske fin og underholdende ud. Tror lidt magi og mærkelige dimensioner og parallelverdener kan pynte på MCU :) 

    Riqon13-04-16 14:32

  • ★★★0

    Jeg har ikke en søgt forklaring

    Jeg tror du er mere til Marvel og jeg vurderer måske DC højere. Eller noget.

    Den behøver heller ikke være søgt;-) Dybere såmænd heller ikke og i øvrigt svarede du jo alligevel (at det var ud fra fornemmelse og ikke noget du så). 

    Jeg er mere til gode film, uanset hvem der står bag:-D Marvel, DC er mig ligegyldigt. 

    T. Nielsen13-04-16 16:25

  • 0

    Som regulær Cumberbitch er jeg selvfølgelig solgt med det vuns!

    Men jeg forestiller mig en forholdsvis ligegyldig skurk fra Mads Mikkelsens side - og det gør jeg ene og alen ud fra det grundlag, at han fylder så ekstremt lidt i traileren.

    HonoDelLoce13-04-16 16:39

  • 0

    Jeg synes faktisk at den ser lovende ud, pludselig blev jeg meget mere interesseret i Doctor Strange. 

    Kyllingebenet13-04-16 18:54

  • ★★2

    Jeg fik lejlighed til at interviewe Scott Derrickson op til premieren på "Sinister", og selvom hans CV måske ikke just er prangende, så var han uden tvivl en af de allermest skarpsindige, reflekterende filmmagere, jeg nogensinde har mødt - så derfor er jeg ENORMT positivt indstillet over for "Doctor Strange", også selvom jeg ikke kunne fordrage mandens "The Day the Earth Stood Still"-remake.

    The Insider13-04-16 22:25

Log ind for at deltage i diskussionen