Trailer: Ny trailer til "LEGO® Batman Filmen" med danske stemmer

Warner Bros. har udsendt en ny trailer til "The Lego Batman Movie" – eller "LEGO® Batman Filmen", som den danske titel lyder. Traileren, der også har danske stemmer, kan ses nedenfor.

Will Arnett fra "The LEGO Movie" lægger atter stemme til den kappeklædte korsfarer, og blandt de øvrige stemmeskuespillere finder man Michael Cera som Robin, Rosario Dawson som Batgirl, Ralph Fiennes som Alfred, Mariah Carey som Gothams borgmester og Zach Galifianakis som Jokeren.

Filmen instrueres af Chris McKay ("Robot Chicken"), mens manuskriptet er forfattet af Seth Grahame-Smith ("Abraham Lincoln: Vampire Hunter") samt duoen Chris McKenna og Erik Sommers ("Drawn Together", "American Dad!").

"LEGO® Batman Filmen" kan ses i biograferne 9. februar 2017.

Kommentarer

Ny trailer til "LEGO® Batman Filmen" med danske stemmer

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen