Trailer: Ny trailer til sportsdramaet "Borg" med Shia LaBeouf

I går skrev vi om en splinterny teaser til Janus Metz' kommende, autentiske sportsdrama om tennislegenderne John McEnroe og Björn Borg: "Borg".

Og allerede nu er der blevet frigivet en længere trailer til filmen, der i udlandet går under navnet "Borg Vs McEnroe", og som fokuserer på det nervepirrende Wimbledon-finaleopgør mellem d'herrer i 1980.

Den rapkæftede, amerikanske McEnroe spilles af Shia LaBeouf, mens den mere stoiske Borg spilles af svenske Sverrir Gudnason. Derudover medvirker bl.a. Tuva Novotny og Stellan Skarsgård.

Den delvist danskproducerede film instrueres af Janus Metz ("Armadillo", "True Detective") og får premiere herhjemme 14. september.

Kommentarer

Ny trailer til sportsdramaet "Borg" med Shia LaBeouf

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen