Trailer: Sæt kløerne i den nye actionfyldte trailer til Marvels "Black Panther"

Marvel Studios har frigivet en ny trailer til "Black Panther", der er baseret på superhelten fra tegneserien af samme navn.

Black Panther fik sin debut i sidste års "Captain America: Civil War" og får nu sin egen film instrueret af Ryan Coogler, der også stod bag "Creed".

I "Black Panther" er Chadwick Boseman igen T'Challa, hersker i det afrikanske kongerige Wakanda til daglig og panterklædt superhelt i sin fritid. Rigets fjender lurer ude i den store verden, men også indenfor landegrænserne i den teknologisk avancerede nation Wakanda. T'Challa må derfor samle sine frænder og slippe den sorte panters fulde styrke løs for at beskytte hjemlandet og dets befolkning.

Michael B. Jordan havde hovedrollen i begge førnævnte Coogler-film og spiller også en central rolle denne gang, nemlig som skurken Erik Killmonger.

"Black Panther" har dansk premiere 15. februar 2018. Traileren kan ses herunder.

Kommentarer

Sæt kløerne i den nye actionfyldte trailer til Marvels "Black Panther"

  • ★★★★★★0

    Synes jeg fik en ret "den ser ret kunstig ud" vibe da jeg så traileren?

    Grundet den kulturelle baggrund den bygger på, eller i hvert fald skal forestille til dels at bygge på, så er designet dog lidt anderledes sine steder, end andre af MCU's film. Jeg kommer dog alligevel til at tænke lidt på Slade sangen "Still The Same"

    T. Nielsen18-10-17 18:46

  • ★★★★★1

    Ligner en marvel film. 

    Lars!18-10-17 19:04

  • ★★★★★★0

    Ligner en marvel film. 

    Det er det også, kan jeg oplyse dig;-P

    T. Nielsen18-10-17 19:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen