Trailer: Se Alicia Vikander i første ultra-korte trailer til "Tomb Raider"

Warner Bros. har frigivet den første teaser-trailer til "Tomb Raider" som appetitvækker forud for en længere trailer, der angiveligt skulle være lige på trapperne. Filmen er baseret på den særdeles populære videospil-franchise om den kvindelige pendant til Indiana Jones, Lara Croft, som i den nye film spilles af den Oscar-vindende skuespillerinde Alicia Vikander ("Den danske pige"). 

Tidligere har Angelina Jolie givet den i rollen som Croft i 00'erne med begrænset succes, men måske den nye film, som er instrueret af Roar Uthaug ("Bølgen"), omsider giver den kvindelige gravrøver den film, som mange fans hungrer efter. Eventyret er efter sigende en origin-historie hensat til Japan, hvor Croft leder efter sin fars sidst kendte destination. 

"Tomb Raider" får premiere i marts 2018.

Kommentarer

Se Alicia Vikander i første ultra-korte trailer til "Tomb Raider"

  • ★★★0

    Hun er utvivlsomt sej. 

    Riqon18-09-17 22:35

  • ★★0

    Tydeligvis også inspireret af rebootet af spilserien, selv ned til designet af ehndes karakter, og klatreøksen.

    Spændt på om se om den blir noget ved eller om det er endnu en film med fint cast og elendig film *host*Assasins Creed*host*

    Elwood18-09-17 23:00

  • ★★0

    På papiret et godt valg - og væsentlig bedre end Jolie - men har Viklander overhovedet pondus og den britiske kækhed til at være actionheltinde? AV er bedst, når hun er kold, glat og pæn, ikke når der er fuldblods-rabalder på dén. Det bliver skal nok blive interessant alligevel, selvom jeg havde heller set Rhona Mitra i rollen, som dén der har de rette Croft-dyder. Og her tænker jeg ikke (kun) på bryststørrelsen, og fordi hun stod live action model i et par spil, i sin tid.

    Dolphinfriendly19-09-17 10:26

  • 0

    Nogen der har set plakaten? Hvad sker der lige for hendes hals på den. 

    Kyllingebenet19-09-17 11:28

  • ★★0

    Er Viklanders hals ikke bare sådan ret...fleksibel, i det hele taget? :)

    Dolphinfriendly19-09-17 11:47

  • ★★★★0

    Ja, der er ingen tvivl om, at man går efter reboot-udgaven af Lara Croft og ikke den klassiske udgave, hvilket også giver meget god mening, når vi skriver 2017.

    Bruno19-09-17 11:53

Log ind for at deltage i diskussionen