Moovy TV: Bag om "Bob Marley: One Love" med skuespilleren Kingsley Ben-Adir og instruktøren Reinaldo Marcus Green

De to kreative dynamoer bag den længe ventede biopic taler med os om forventningspres, "Cool Runnings" og Bob Marleys liv og musik.

I dag er der omsider biografpremiere på "Bob Marley: One Love", der stiller skarpt på reggaelegenden, som gav os udødelige evergreens som "No Woman, No Cry", "I Shot the Sheriff" og "Get Up, Stand Up".

Filmen starter i 1976 umiddelbart før et fejlslagent attentatforsøg mod Marley i hans jamaicanske hjemland, hvorefter han isolerer sig i Londons lydstudier, alt imens han kommer til hægterne igen og skaber endnu mere magisk musik, der opfordrer til fred og forsoning.

Se også: Bob Marley og bandet jammer i første klip fra "Bob Marley: One Love"

Og vi har talt med filmens instruktør, Reinaldo Marcus Green, som i 2021 gav os det autentiske, Oscar-belønnede sportsdrama "King Richard", der berettede om tennissøstrene Venus og Serena Williams og deres karismatiske far. Nu har Green så lavet endnu et drama om store, historiske personligheder, men var det godt eller skidt, at filmmageren havde Marleys familie til at supervisere sit arbejde?

Og Kingsley Ben-Adir brillerer i rollen som Marley oven på iøjnefaldende roller i bl.a. "One Night in Miami...", Marvel-serien "Secret Invasion" og sidste års største biografhit, "Barbie".

Men ingen af de roller har indebåret det pres, som hvilede på Ben-Adirs skuldre hér. Hør skuespilleren tale meget mere om dét i vores dybdeborende indslag om "Bob Marley: One Love" her:

Kommentarer

Bag om "Bob Marley: One Love" med skuespilleren Kingsley Ben-Adir og instruktøren Reinaldo Marcus Green

  • ★★★★★★1

    Godt nok lidt et spænd over det Kingsley Ben-Adir har portrætteret - Obama - Malcolm X - Ken og nu Bob Marley. Men jeg kan godt følge ham i at det handler mere om at gøre det på følelsen af at være som - mere end at ligne 1:1

    Wayne15-02-24 07:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen