Forum - Forum-tråd: Os med børn:-)

Os med børn:-)

  • ★★★★★★0

    Bliver man ikke længere bare sent udenfor døren?

    En længere uddybning...bare for at forklare, hvordan en hverdag er for mig :)

    Jeg arbejder på en skole med 500-600 elever, heraf 30-40% tosprogede. Og den klasse jeg beskriver nu, er ikke sådan alle klasser er på skolen - nogen er bedre, andre er værre. Men det er min klasse.

    Så - dagen starter kl. 7.50, når eleverne kommer ind. Det er meget hyggeligt, så kan man snakke lidt, sige godmorgen osv. Derefter ringer det ind kl. 8.00, de afleverer telefonerne, og så skal de finde deres pladser. Med det samme er der et par stykker, der åbner deres computer og begynder at spille eller se på shoppingsider. Der kommer 1-2 op og siger, at de har glemt deres computer. Sådan ca. kl. 8.10 - når de sidste også er drysset ind - er der ro. Hvis det er efter et frikvarter, skal de også liiiiige hente vand, når klokken ringer.

    For det meste er der så ok roligt, når jeg forklarer hvad vi skal - nogle kommer lige til at åbne computeren, andre dasker til hinanden osv. - så det tager lidt længere tid end normalt. Efter min intro skal de i gang med opgaven, og her er der så en del, der ikke har hørt efter, en del der ikke kan få deres IT til at virke, fordi de har vores virkelige dårlige skolecomputere og et par stykker, der ikke kan lave nogen opgaver, fordi de simpelthen ikke har evnerne til det.

    De arbejder  - eller nogen gør. Andre snakker eller går over og forstyrrer, sidder og spiller osv. Så det tager også lidt tid at få styr på det. Så er der måske pludselig nogen, der slåsser lidt for sjov. Der er også en hånfuld, der faktisk koncentrerer sig om det, de skal.

    Anyway, når deres tid er gået, skal vi samle op - her er det så de samme 4-6 stykker, der har hånden op. Men - fordi de lige har lavet noget, så har de svært ved at finde ro, og hvad der burde tage 2-3 minutter, tager måske 6-8 minutter, fordi jeg hele tiden skal få klassen til at være stille. Der er også elever, er sidder og skændes, sviner hinanden til osv.

    Og nu begynder der så en hel anden ting: hente vand og toilet! Og der er fandeme mange, der lige pludselig er tørstige. Generelt må de gerne gå på toilet i timen, selvfølgelig. Ikke i starten, ikke i slutningen og ikke mindst nogen fremlægger eller jeg gennemgår noget. Vand må de tage fra vandhanen inde i klassen, men fordi det bare er en vandhane, er det ikke lige så koldt som vandet fra fontænen på gangen. 

    Hvis jeg nogen gange drister mig til at lave nogle mere selvstændige og åbne opgaver, så er der endnu mere kaos. Eller i fysik/kemi, hvor vi heldigvis er 2.

    Men efter vi har lavet lidt forskellige opgaver - prøver at lave 2-4 skift i undervisningen hver gang - er omkring 15 minutter i frikvarter - og så kommer hele: "må vi snart få fri", "vi har frikvarter" osv.

    Det er sjældent, at jeg bare kan have en time i min egen klasse, hvor jeg ikke mindst 20 gange skal bede om ro. Af og til er det min skyld - hvis opgaverne er for svære eller jeg for forklaret dem for dårligt, men der skal meget lidt til før hele klassen bare er en stor snakkeklub.

    Når vi så er i gang - så sidder der 3-4 stykker, der er lynhurtigt færdige og skal have noget ekstra. Der er også et par, der bliver lidt hurtigere færdig, mens der er 3-4 stykker, der aldrig kommer i gang. Der er også nogle, der har meget svært ved det, men gerne vil prøve - her ville jeg gerne bruge meget af tiden, men jeg bliver nødt til at holde styr på den gruppe, der slet ikke kan sidde stille og forstyrrer hele klassen. Ja, jeg kan godt sende dem ud, men der forstyrrer de også. Jeg kan godt holde samtale med forældrene, men det hjælper ikke. Det eneste, der ville hjælpe, ville være en lærer eller pædagog mere i timen. 

    Så tænker nogen: "jamen, Allan, skal du ikke differentiere?" - jo, det gør jeg også, men det er sgu svært, når jeg kun har 20 minutters forberedelse per lektion. Og af den forberedelse skal jeg også svare på forældre, lave mine andre opgaver, snakke med enkelt-elever, løse konflikter osv.

    Der er ingen tvivl om, at folkeskolen har for få penge. Mit største ønske vil være, at der er flere pædagoger med i timerne. Jeg kan nogenlunde godt nå min forberedelse, men jeg for ikke altid gjort det, jeg gerne vil - det bliver nogen gange til uinspirerende undervisning, fordi jeg simpelthen ikke har tid. 

    Den anden klasse jeg har, er meget bedre til at arbejde. Men der er også andre klasser, som er endnu mere fucked...og det er vanvittigt at vide, at når man sender ens barn i skole, er der tilfældigt om de kommer i en god eller dårlig klasse. Selv hvis ens barn er en af dem, der har udfordringer, så vil det barn stadig være bedre tjent med at være i en god klasse, fordi den gode opførsel smitter af, og fordi klasselæreren vil have mere overskud til at støtte.

    Altså, jeg elsker mit job, glæder mig til arbejde hver dag - men det kan satme også være hårdt nogen gange.

    Guldager 6-09-24 08:46

  • ★★0

    Prøv at spørge din skoleleder, i gamle dage var der værktøj man kunne bruge i sprogundervisning, tror jeg. Jeg ved det findes til spansk undervisning, men tænker også man kan få røret til andres sprog.

    HelmerJ 6-09-24 09:18

  • ★★★★★★0

    Vores skole har skolebestyrelsen sat penge af til co-teaching. Det betyder 2-4 lektioner i dansk og mat bliver undervist af to voksne. Det virker ret godt.

    Min yngstes klasse havde samme problem med computerne, så læreren beder dem rydde bordet, når timen starter, så ingen sidder og bliver forstyrret af Minecraft o.a. Det fungerer også. 

    Jeg gik jo på en katolsk privatskole, så der var der bare 100% respekt for underviserne. Selv om klokken ringede, vidste vi, at det var et signal til læreren om at timen var slut - ikke til os. Men tiderne skifter jo selvfølgelig...

    davenport 6-09-24 10:37

  • ★★★★★0

    Altså, jeg elsker mit job, glæder mig til arbejde hver dag - men det kan satme også være hårdt nogen gange.

    Stor respekt. Jeg var løbet skrigende bort efter 5 minutter

    chandler75 6-09-24 11:04

  • ★★★★★0

    Min lillesøster og hendes mand er begge offentligt ansatte uden tårnhøje lønninger (hhv. sosu og politibetjent), men har prioriteret at få den yngste i privatskole fra starten, efter at have oplevet de to store på folkeskole i Tåstrup.

    Den ældste var virkelig træt af skolen og er nu på efterskole på Fyn, hvor han stortrives. Den mellemste er i en dårlig klasse med en rigtig dårligt fungerende drengegruppe, men der er desværre ingen ledige pladser på privatskolen.

    Jeg har også en veninde på Nørrebro, som idealistisk (som de jo er på Nørrebro) indskrev sin datter på den lokale folkeskole med et stort antal tosprogede. Efter at have skiftet skole et par gange, skiftede hun til en privatskole, hvor hun blomstrer.

    Det er mit indtryk, at man slet ikke i samme grad oplever samme problemer i privatskolerne som i folkeskolerne. Er det kun, fordi de har flere lærere, eller kan det også have noget med kulturen at gøre?

    chandler75 6-09-24 11:18

  • ★★0

    Jeg kan huske at en af vores lærere straffede et par elever, som havde lavet en stinkbombe og kastet ind i et lokale ved, at lave sin egen stinkbombe og låse dem inde i et lille rum og kastet en stinkbombe ind til dem.

    Det var for at lære dem om konsekvenserne af deres gerninger.

    Det var i 8. eller 9. 

    Han blev vist også kaldt til samtale, da det trods alt var en lidt for alternativ løsning.

    Kiyonji 6-09-24 11:19

  • ★★★★★★0

    Vores skole har skolebestyrelsen sat penge af til co-teaching. Det betyder 2-4 lektioner i dansk og mat bliver undervist af to voksne. Det virker ret godt.

    Det har vi også, men det er ikke nok 

    Guldager 6-09-24 11:33

  • ★★★★0

    Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at køre i min søns skole.

    Af de 72ish startende børn i hans årgang, er der omkring 30 nationaliteter, og langt hovedparten af børnene (inkl. hamselv) er tosprogede. Min største bekymring går nok på udskiftning af børnene, da der bor rigtig mange familier herude, der er kommet til Danmark for at arbejde i nogle år, men så er blevet hængende lidt længere tid pga familieforøgelse - Men hvor længe bliver de? Hvor ofte vil hans venner flytte væk?

    Han har allerede mistet et par rigtig gode venner, da de flyttede tilbage til deres hjemland.

    dyg 6-09-24 11:45

  • 0

    Er i bange for at jeres børn går i stykker:) De er ikke lavet af glas og tager ikke skade af lidt konsekvens indimellem. Spiser man ikke sin aftensmad får man ingen dessert. Det synes jeg hænger fint sammen. Jeg mener naturligvis ikke at børn skal tvinges til at spise noget de føler ubehag ved og mængden skal også være tilpasset. I siger jo alt det rigtige om hvordan i gør tingene og konsekvens er ikke det samme som at miste kontrollen. Børn har vel også sundt af en ægte reaktion. Igen indenfor de rammer i beskriver. 

    Mickey fra Øen 8-09-24 11:40

  • 0

    Det er mit indtryk, at man slet ikke i samme grad oplever samme problemer i privatskolerne som i folkeskolerne. Er det kun, fordi de har flere lærere, eller kan det også have noget med kulturen at gøre?

    Mon ikke de har noget hvem der har råd og overskud til privatskoler også. Samt at privatskoler vel ikke skal rumme elever der fylder?

    Mickey fra Øen 8-09-24 11:44

  • ★★★★★★0

    Folkeskolen skal have 95% - måske snart 98% - af alle børn. Og det gør, at der ofte er nogen i hver klasse, der har brug for ekstra støtte. Man har specialpædagogik på lærerstudiet, men det er slet ikke nok - og på mange skoler er der heller ikke ekstra personale. Så hele inklusion-politikken virker mest som en spare-øvelse.

    Udover det - hvis en folkeskole så skal henvise en elev til specialtilbud, er det folkeskolen, der skal betale. Derfor vi mange skoleledere trække den så langt som muligt før en elev bliver henvist. Min skole har henvist ca. 30 elever til specialtilbud, og det koster 200.000 kr. per elev. Selvfølgelig - hvis eleven ikke gik der i første omgang, fik skolen ikke de penge. Men når ma først har fået pengene for en elev, så vi man også gerne beholde pengene jo.

    En anden faktor er også, at privat- og friskoler kan smide elever ud eller sige nej tak til elever. I en folkeskole skal man tage imod en elev, hvis der er under 24 i en klasse. Og hvis der er 24 elever skal man stadig imod elever, hvis de flytter til skoledistriktet (i nogen kommuner op til 30 elever per klasse).

    Og som Mickey siger, har det selvfølgelig også noget at gøre med, at de børn der går på privatskole ofte kommer fra hjem med mere støtte fra forældrene. 

    Men kort sagt - folkeskolen skal rumme de fleste uanset diagnose og udfordringer og kan ikke smide elever ud - privat- og friskoler kan selv vælge.

    Personligt synes jeg, at privat- og friskoler for får meget støtte af staten - det er simpelthen en unfair konkurrence med en folkeskole, der er voldsomt besparet og mangler ressourcer. 

    Guldager 8-09-24 12:41

  • ★★★★★★0

    Personligt mener jeg, at inklusion er helt hen i vejret. Det har forringet undervisningen væsentligt, og det kan man jo godt forstå. I min datters folkeskoleklasse var der fx. én, der skulle sidde bag en afskærmning på en bold. Det må simpelthen tage noget opmærksomhed fra de andre elever, samt at de ikke kan holde koncentrationen, der der er en der triller rundt på en fucking bold..

    davenport 8-09-24 13:29

  • 0

    Personligt synes jeg, at privat- og friskoler for får meget støtte af staten - det er simpelthen en unfair konkurrence med en folkeskole, der er voldsomt besparet og mangler ressourcer. 

    Får de ikke kun den støtte der følger med eleverne som en folkeskole også ville få? Hvis nej er jeg enig. Det er forvridende. Hvis ja så mener jeg at mennesker der vælger privatskoler til deres børn også betaler skat og at pengene netop skal følge barnet. Det ville også være forvridende tænker jeg at privatskoler fik mindre pr elev end en folkeskole. Jeg er med på at der er en slagside. Men det tror jeg også der ville være hvis man er skyld i at privatskoler bliver endnu dyrere og dermed endnu mere skoler for de rige. En privatskole koster mange steder max 2000 om måneden. Det er naturligvis mange penge. Men de fleste med en ikke særlig stor indkomst ville kunne prioritere at få råd. Jeg har ikke selv gået på privatskole men kender en del der har. Deres forældre var ganske almindelige lønmodtagere uden mange penge. De ville nok ikke have kunne vælge dette havde det kostet mere. Synes også det er godt der er tilbud da ikke alle passer ind i en folkeskole. 

    Mickey fra Øen 8-09-24 15:38

  • ★★★★★★0

    Lauge kommer til at kede sig meget i skolen...han har lige læst og bagefter oversat det her (skrevet af chatgpt) - han er 7...

    "Hey there, Super Kid! 

    Guess what? I just found out that the world’s biggest pizza is actually the size of a football field! Can you imagine that? A pizza so big, you'd need a rocket ship to deliver it! 

    I also heard that if you eat that pizza, you turn into a superhero with pizza powers. You’d be able to fly to school and land right in front of your classroom with a cheesy smile! Just don’t forget to save a slice for me! 

    Keep being awesome and maybe one day, we’ll have a pizza party in space!"

    Der er desværre ikke en privatskole for ham - men indtil videre har han det også fint i folkeskolen. Jeg ved dog, at det sagtens kan ændre sig.

    Guldager12-09-24 17:04

  • ★★★★★0

    De kan spare læren væk og lade Lauge undervise de første par år

    chandler7512-09-24 17:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen