36. The Amazing Spider-Man 2 (2014) 7
Efter kun to film, lukkede Sony endnu en gang serien. Garfield var alligevel ikke løsningen på Peter Parker. Jamie Foxx som superskurk? Gav næsten mindelser til Schwarzenegger's Mr. Freeze. Men ellers fin netsvinger action, og efter min mening en my bedre end den første i serien.
37. Man of Steel (2013) 7
Visuelt flot, det kan Snyder jo som få. Og nok den fineste udgave af en af universets største helte. Men den faldt blandt andet, for mig på en åndsvag idé hvor Supermans evne til at flyve blev forklaret ved at han hopper......? Desuden havde Snyder en fest med at placere finalen - midt i storbyen, mens uskyldige døde i flæng. Det ville Superman have fundet en løsning på (det forsøgte Snyder at godtgøre efterfølgende). Kampen blev så lang at den blev kedelig og gentagende. Cavil var ok i rollen.
38. Iron Man 2 (2010) 7
Genial intro, hvor Downey Jr. lander midt i sit eget show, flankeret af dansende "IronMaidens" - flabet og efterspurgt for sin opfindelse som våbenkonkurrenten. Broget skurkehold, som aldrig overbeviser. Fedeste enkelt scene, festen hvor Stark drikker sig fuld. Værste: Robot slagsmålet til slut.
39. The Amazing Spider-Man (2012) 7
Endelig var netsvingeren tilbage, og flot så det ud. Alligevel var mange ting galt. Garfield fremstillede Peter Parker som street-wise og sportsmand, med skateboard. Slet ikke som den nørd man kendte fra oprindelsen. Istedet for en fortsættelse valgte man at reboote historien som et mysterium om forsvundne forældre og uden MJ. Gwen Stacey blev omdrejningspunktet, hvilket var ok. Desværre var The Lizzard virkelig dårligt animeret, utroligt når man tænker på Doc Ock 8 år tidligere.
40. Avengers: Age of Ultron (2015) 7
Starter lovende. Whedon fik genvalg - og der er mange virkelig gode actionsekvenser i filmen. Svageste punkt; Ultron, som var skabt af Tony Stark - ingen superhelte film funger helt hvis skurken ikke er overbevisende. Værst, da han bliver dræbt et vanvittigt antal gange i slutningen. Virkede som ren fanservice for de enkelte helte, men var både kedeligt og dumt. En svagere præstation end den første - hvilket skete på et dårligt tidspunkt for Whedon, lige efter at brødrene Russo havde skabt en af seriens bedste film; The Winter Soldier. Det faktum skaffede nok Whedon en fyreseddel.