Godzilla Minus One (2023)
Jeg havde godt hørt, at denne Godzilla film skulle være en hel del anderledes, end hvad man er vant til fra de amerikanske versioner. Jeg havde dog ikke lige forventet, at det ville være et socialrealistisk drama sat i det fattige sønderbombede Tokyo lige efter 2. Verdenskrig.
Her bor en PTSD ramt kamikaze pilot i et faldefærdigt skur og hutler sig gennem tilværelsen. Han møder en hjemløs ung kvinde med en baby, og den unge pilot vælger (eller også vælger kvinden) at give de to husly.
Han er ramt af lavt selvværd, fordi han som kamikaze pilot selvfølgelig burde have ofret sig i sit lands tjeneste. Men herudover er han ramt af et traume fra et møde med et kæmpe monster lige inden krigen sluttede.
I modsætning til de meget farverige amerikanske Godzilla-film, der bare skal underholde, så viser denne japanske version ekstremt tydeligt, at Godzilla er født ud af det kæmpe sår, som nederlaget i krigen gav Japan. Både det fysiske sår i form af atombomberne, men også det psykiske sår ved at det ”guddommelige” Solen Rige kunne tabe.
Der er en god portion glimrende Godzilla action. Både i starten, midtvejs og i finalen. Men hovedvægten er lagt på det socialrealistiske drama. Samt en meget rørende uforløst kærlighedshistorie.
★★★★★☆