Der blev min dag lige væsentligt dårligere!!!
Baz Luhrmanns film om Elvis udskydes til 2022
Denne gang er turen kommet til Baz Lurhmanns kommende Elvis-film, som er endnu en i rækken af film, hvis premiere må udsættes grundet coronavirussen.
Endnu en dag, og endnu en kommende film udsat, fristes man til at skrive. Oven på det seneste års verdensomspændende coronaepidemi er et hav af kommende film blevet udsat, mens størstedelen af verdens biografer er i lockdown.
Alt fra den længe ventede "Dune", "Wonder Woman 1984", James Bond-filmen "No Time to Die", "The Batman", Edgar Wrights "Last Night in Soho", Marvels "Black Widow" og flere kommende storfilm har måttet rykkes flere gange, mens andre film i stedet har fået direkte premiere på streaming.
LÆS OGSÅ: MAGGIE GYLLENHAAL SPILLER ELVIS PRESLEYS MOR I BAZ LUHRMANNS ROCK-BIOPIC
Mere konkret rykker Baz Luhrmanns ("The Great Gatsby", "Moulin Rouge!") kommende Elvis-film sin premieredato fra 5. november 2021 til 3. juni 2022 og altså dermed mere end et halvt år senere end oprindeligt planlagt.
Med i filmen spiller Austin Butler ("Once Upon a Time... in Hollywood") hovedrollen som Elvis, mens Maggie Gyllenhaal medvirker som Elvis' mor, Gladys, og Tom Hanks som den legendariske manager Oberst Tom Parker.