Podcast: Top 5: Jake Gyllenhaal + anmeldelse af Road House

Moovy Podcast kaster rampelyset på Jake Gyllenhaal og præsenterer hans fem bedste film plus en anmeldelse af skuespillerens streamingaktuelle "Road House".

Det har været nogle særdeles aktive sidste uger med et interview af Joey Moe i anledning af "Ripple", reaktioner på Oscar-showet, en topliste over Steven Spielberg OG en bonusanmeldelse af stadig biografaktuelle "Dune: Del 2".

Men bare fordi det har været hektisk, betyder det ikke at dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle, ikke leverer spændende og underholdende filmsnak til dine øregange. Dagen i dag står på den fantastiske Jake Gyllenhaal, som er Amazon Prime-aktuel med den nye "Road House", baseret på 1989-filmen med Patrick Swayze.

HØR OGSÅ: INTERVIEW: JOEY MOE OG SPILLEFILMSDEBUTEN "RIPPLE"

Inden de kaster sig over anmeldelsen af den hårdtslående actionfilm, skal værterne dog have endevendt karrieren på en af de mere definerende skuespillere for deres unge år. Det er nepo-babyen, der har tryllebundet publikum gennem hans stærke præstationer i Denis Villeneuve-filmene "Prisoners" og "Enemy" – men som også kan levere fjol og overspil i film som "Bubble Boy" og "Okja".

Han brød for alvor igennem med kultfilmen "Donnie Darko", der måske altid har været med til at understrege Gyllenhaals mørke side – en side, der efterhånden er cementeret gennem hans dehumaniserede soldat i "Jarhead" og den ikoniske Lou Bloom fra "Nightcrawler". Dog har han fremmanet smil og glæde i romantiske komedier som "Love & Other Drugs", såvel som den suverænt underholdende actionfilm "Ambulance".

Mon hans mere mainstream-film som "The Day After Tomorrow" finder frem til listen, eller den helt klassiske Oscar-nominerede præstation i "Brokeback Mountain" har hægtet sig fast blandt de stærkeste fem? 

Vi lyttes ved!

00:00:00 – Indledende snak om Jake Gyllenhaal

00:16:24 – 5. og 4. pladsen

00:27:23 – 3. og 2. pladsen

00:41:11 – Bobler!

00:52:11 – 1. pladsen

00:59:19 – Anmeldelse af "Road House" (2024)

01:16:57 – Opsummering + annoncering af kommende episoder!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Top 5: Jake Gyllenhaal + anmeldelse af Road House

  • 0

    1 Donnie darko 
    2 Nightcrawler
    3 prisoners
    4 rendition
    5 Jarhead

    wrathalot22-03-24 13:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen