Et reboot som Bruno snakker om, med en Jane Bond er ikke en ide der fanger min interesse specielt. Så ser jeg hellere kvindelige helte i nye karakterer, som vi så det i den nye Star Wars. Jeg har altid fundet det plat, når helte skulle have et mandlig/kvindelig modstykke. Så ved jeg godt at verden kunne trænge til flere "helte" som ikke er hvide mænd.
Du kan sagtens fjerne Jane Bond, samt de unikke problemer der opstår i forbindelse med at lave figuren om til en kvinde og mit svar mht. instruktør ville stadig være det samme, selvfølgelig stadig forudsat, at historien er sat under den kolde krig.
Uanset kønnet, kunne man starte med en Bond der er yngre end Craig var da han startede, altså omkring de 30. Sæt den første mission omkring da muren bliver rejst i Berlin og tage den derfra. Så har man potentielt 10-15 år med den samme skuespiller, hvilket giver mulighed for at se hvordan verden forandrede sig fra omkring 1960 til 1975 eller længere frem. En Bond der ældes i takt med at serien bevæger sig fremad og må forholde sig til de forandringer der følger med, samt de ulemper der følger med at blive ældre og leve sådan en livsstil. Et ambitiøst træk, men det kunne være spændende.