Anomalisa
Charlie Kaufman's blot anden film som instruktør og der skulle også gå små 7 år siden den ambitiøse "Synedoche, New York". Var det ventetiden værd? YES. Det mener jeg. I mellemtiden gør du måske klogt i at justere forventningerne, i forhold til "Synedoche, New York", for denne film er mere ligetil og mere afdæmpet i sine virkemidler. Det er en film om ensomhed, længsel og kærlighed - absolut ikke noget nyt i den retning, men Kaufman rammer bare en stemning, der både er melankolsk og bizar på samme tid. Det isolerede møde mellem vores hovedfigur, Mchael Stone og omverdenen, hvor alle omkring Michael lyder ens i hans hoved, er virkelig godt ramt af Kaufman. Men altså, spændende film med gode eksistentielle spørgsmål, som man kan gruble over. Det er en stop-motion dukkefilm, men til de voksne med liv og sjæl. Det ser bragende godt ud. Det er en film, der kommer tæt på menneskers ømme punkter, og bestemt ikke en for alle. 8/10 foreløbigt, men det er en film der kræver flere gensyn.