Jeg tror, det er ret tydeligt herinde, at jeg i den grad interesserer mig for sproget samt den kontekst, det indgår i :-)
Derfor synes jeg også, det er stærkt fascinerende, at bare én bitte, drilsk kommentar på et filmforum om en fodboldkamp kan udløse så megen harme, en opfordring til sproglig omformulering samt et følelsesladet løfte om repressalier, alt imens man i andre (og i mine øjne mere alvorlige) sammenhænge og kontekster kan opleve opfordringer til, at der skal ses helt gennem fingre med problematiske ord, billeder osv. (og jeg knytter ikke netop dig til netop de opfordringer, men det er bare en vildt interessant sidestilling i min verden) Det er sgu interessant! Nok også derfor, jeg lige skulle se, hvor diskussionen bar henad. Usund nysgerrighed. Dét og så ville jeg selvfølgelig lige understrege, at jeg følte, mine ord var fuldkommen fjong i netop denne diskussionstråds kontekst (og HVORFOR jeg har det sådan), og så skrev du jo direkte, at du ikke kunne forstå, hvorfor jeg var glad for en direkte konkurrents nederlag, og så ville jeg jo gerne være pædagogisk og levere en forklaring, selvom det har betyder, at jeg må arbejde langt efter min sengetid :-/ Oh well!
Jeg kan til gengæld bekræfte med 120% ærlighed, at jeg på ingen måde havde taget det nært, hvis du havde skrevet de præcist samme ord om Chelsea i går herinde. Mange nære venner skriver spydige bemærkninger på SoMe og SMS (flere af dem er aktive herinde), og jeg tager det bare som en helt naturlig, medfødt del af relationen mellem fans, der holder af konkurrerende hold. Igen - jeg oplevede det der var værre fra folk i BBC's redaktion og blandt deres brugere, og det var jo egentlig bare totalt forventeligt. Jeg bliver selvfølgelig ikke ligefrem glad for at læse de ord, men det skyldes frem for alt Chelseas indsats og ikke ordene om den. Så jeg havde sgu nok bare svaret "Eeeeeeeej, NightHawk! Din lumske drillenisse! Så må jeg jo krydse fingre for Bournemouth, selvom de sikkert er chanceløse!" :-)
Nå, jo længere denne diskussion med afsæt i "SÅDAN, Bårnemuf!!!! <3 Åååååååh, hvor ville det være godt, hvis resultatet holdt stik!" bliver ved, jo mere skørt synes jeg, det er, at den bliver ved, og nu VIL jeg altså færdiggøre dagens arbejde. Vi høres ved! Igen: krydser fingre for, at I napper 3.- eller 4.-pladsen! Altså... vel at mærke KUN hvis Chelsea også snupper en af de to pladser ;-)
Altså jeg var sådan set færdig med den her diskution, da jeg svarede dig på dit lange indlæg om Chelsea, men så fortsætter du fordi du lige pludselig bliver irriteret over, at jeg reagerer på din første kommentar om kampen. Hvorfor er det så mystisk for dig, at jeg reagerer som jeg gør, ja det forstår jeg så til gengæld ikke noget af. Du har jo netop selv tidligere skrevet om følelser og engagement og det er sådan set det jeg giver udtryk for her.
Jeg sidder og er i forvejen dybt irriteret over, at kampen gik som den gik og så kigger jeg forbi tråden her og læser din kommentar. Det kan da umuligt komme bag på dig, at det virker ret provokerende. Jeg er stensikker på, at du var blevet mødt med samme reaktion i tråden havde det været Arsenal eller Liverpool, du havde frydet dig over havde tabt. Jeg ser det da som en helt almindelig måde at reagere på som fan især, hvis ens hold lige har tabt på den måde.
Du skriver "opfordring til sproglig omformulering" med sådan en negativ klang ala censur skønt det, at jeg blot forklarede dig hvorfor, at jeg reagerer som jeg gjorde ved at komme med to forskellige eksempler på dette. Du er ikke blevet dikteret eller opfordret til at gøre noget som helst.
Så skriver du noget om repressalier - igen med en negativ klang - skønt at du udmærket ved, at det skal ses i kontekst til dine egne umiddelbare drilske/provokerende (som Jeg opfattede dem) kommentarer. Det er altså en ret spøjs måde, du vinkler tingene på her, synes jeg. :)
Derfor synes jeg også, det er stærkt fascinerende, at bare én bitte, drilsk kommentar på et filmforum om en fodboldkamp kan udløse så megen harme, en opfordring til sproglig omformulering samt et følelsesladet løfte om repressalier, alt imens man i andre (og i mine øjne mere alvorlige) sammenhænge og kontekster kan opleve opfordringer til, at der skal ses helt gennem fingre med problematiske ord, billeder osv. (og jeg knytter ikke netop dig til netop de opfordringer, men det er bare en vildt interessant sidestilling i min verden) Det er sgu interessant!
Nu har du da vakt min nysgerrighed her. Hvilke problematiske ord og billeder skal der ses igennem fingre med og hvem har givet udtryk for det mere præcist?
Jeg forstår heller hvorfor du synes, at det er relavant pludselig at nævne i en tråd om fodbold.