Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans - 5/10
- Skal man grine eller græde? Hvad fanden er det overhovedet der foregår? Min første Herzog film og langt fra sidste. Cage er jo vanvittigt manisk og det er på den ene side ret fantastisk og på den anden virkelig skæmmende. Den kunne være et 1/10, såvel som 10/10, derfor karakteren.
Batman V Superman: Dawn of Justice - 7/10
- Så længe Batman er med er jeg nok bare en sucker. Filmen er vanvittigt rodet, Eisenberg er næsten skrækkelig og Superman er anonym i sin egen film, men jeg var sgu ret godt underholdt. Affleck var, som alle andre siger, fremragende og så er jeg nødt til at fremhæve Zimmer og Junkie XLs soundtrack; synes ikke rigtig jeg har set nogen snak om det. Det er jo fuldstændigt forrygende.
Cry-Baby - 7/10
- Første John Waters film. Et tydeligt spoof der tager så tykt pis på sig selv (og Grease), at det er helt vildt. Nok en af de mest random film jeg nogensinde har set. Ikke noget decideret plot, ingen rigtig forløsning eller karaktertegninger, men det var underholdende og sjovt galskab. Og så er sangende endda catchy!
The Fugitive - 8/10
Ford og specielt Tommy Lee Jones er i topform! Er vild med de her katten-efter-musen historier og Fugitive er bare virkelig godt udført, spændende til det sidste.
The Hunger Games: Mockingjay Part II - 5/10
- Marginaler bedre end første part, men for søren hvor faldt denne franchise i niveau.. virkelig søvndyssende.
The Lobster - 8/10
- Dogtooth er en af de film jeg har haft allersværest ved at komme igennem, men forventninger var alligevel høje her. Fremragende cast og så langt ude historie, at det bare må være godt. Og det er det saftsusme også! Ekstremt deadpan komik, dejlig original historie og en visuel lækkerbisken. Tredje akt halter lidt i forhold til resten og det er bedst når vi befinder os på hotellet. Bestemt ikke for alle, men jeg var kanon underholdt!
San Andreas - 5/10
- Endnu engang: skal man grine eller græde? Grine fordi at noget kan være så komplet idiotisk og man alligevel kan føle sig så underholdt? Eller græde fordi noget er så komplet idiotisk, at det føles fornærmende? San Andreas tager sig selv ekstremt seriøst og er så torskedum på alle tænkelige måder, men som de bedste "so bad it's good"-film er det jo her kunsten ligger. At noget er så dumt at det bliver genialt. 1/10 eller 10/10, jeg ved det ikke. Derfor karaktereren.
Shaun the Sheep: The Movie - 8/10
- Hvem havde nogensinde troet at en flok animeret får og bondemand, der ikke taler, kan være så god underholdning? Ikke mig. Den appelerer til både børn og voksne, stråler af lyst og glæde, og så er der bare så mange sjove påfund. Jeg var virkelig overrasket over, at den var så god.
Sherlock (Sæson 1, 2 & 3) - 9/10
- Ekstremt velskrevet og samspillet mellem Cumberbatch og Freeman er altafgørende. Der er virkelig god kemi mellem de to og samtidig fungerer supporting cast også fremragende. Man skal lige vænne sig til Sherlocks næsten-autistiske personlighed samt den visuelle stil der er noget eksplosiv, men det tog mig ikke mere end første afsnit. Sherlock er overdreven klog og nogen gange bliver det næsten for meget, dog hjælper det at serien har virkelig meget selvironi og derfor aldrig tager sig selv alt for seriøst. Serien fungerer også virkelig godt i det subtile og man lærer hurtigt, at enhver detalje tæller. Masser af gode historier og twists and turns, kedede mig faktisk kun få gange. Sæson tre var svagest, omend stadigvæk rigtig god, mens de bedste afsnit var "A Study in Pink", "The Great Game", "The Hounds of Baskerville" og "The Reichenbach Fall".
Star Wars: The Force Awakens - 8/10
- Vildt nok, så lykkedes det mig at nå helt frem til blu-ray udgivelsen, uden at have været udsat for så meget som én spoiler. Det havde jeg først og fremmest ret meget optur over og med ret, for nok af overraskelser var der! Jeg er langt fra nogen fanatiker, men fan er jeg og TFA står for mig som den tredje bedste Star Wars-film. Der er ikke så meget at skrive som ikke allerede er gjort; En fremragende blockbuster var det, spændende nyt karaktergalleri og jeg glæder mig egentlig bare til at se hvordan det videre udvikler sig.
The Terminator - 8/10
- Denne og toeren har længe været på min liste af film, som jeg skammer mig over at endnu ikke have set. Nu skete det så endelig og skide godt var det. Scwarzenegger pløkker sig igennem byen uden at trække en mine og ligesom den tidligere nævnt, The Fugitive, så er det en fremragende omgang katten-efter-musen.
Terminator 2: Judgement Day (Extended) - 8/10
- Meget samme indtryk ala den første. Her bliver vi dog serveret for mere historie og der kommer lidt flere følelser på. Jeg så extended cut og udfra hvad jeg kan læse mig frem til, kunne jeg sagtens have nøjes med det originale cut. Synes denne træk lidt ud i perioder, dog stadigvæk kanon underholdning. Må dog sige at jeg foretrækker den første er en tand mere