Jep, den er præcis om grænseoverskridende adfærd og den grænse ligger selvfølgelig forskellige steder hos forskellige mennesker.
Jeg tror bestemt også, at jo yngre kvinderne er, jo mindre finder de sig i, generelt set, fordi de er vokset op i et helt andet miljø end deres mødre, bedstemødre osv. At sige fra bliver så lejlighedsvis set som at de er "krænkelsesparat" (eksempler på at nogle er dette, findes sikkert også), men i virkeligheden fortæller de bare hvor deres grænse går, hvilket så ikke altid bliver respekteret alligevel.
Jeg ved ikke om det er værre, når det sker i arbejdsmæssige sammenhæng, men det giver i hvert fald nogle andre udfordringer. Fordi at skifte arbejde, hvis kollegaer (og chefen) ikke respekterer ens grænser, er jo ikke noget man altid bare gør.
Jeg ville ikke bryde mig om at blive kysset, eller for den sags skyld, krammet af en kollega. Det er folk jeg arbejder sammen med, ikke min familie og ikke mine venner (selvom jeg har fundet enkelte venner den vej) og når jeg en dag forlader arbejdspladsen, så er der en stor sandsynlighed for, at folk aldrig ser mig igen.
Via mit netværk, eller hvad man nu kalder det på LinkedIn, har jeg læst om kvinder, der har modtaget dick pics den vej, via folk som de slet ikke kender. Altså, på et socialt netværk som er gearet mod ens professionelle liv.
At den slags kan ske og at fænomenet "dick pics" er så almindeligt, at alle kender til det, uanset om man er gammel eller ung, siger jo noget ret vigtigt om den kultur, som mange kvinder gerne vil gøre op med.