Nu har jeg er blevet rask, vil jeg nu alligevel lige svare på nogen indlæg som jeg mangler:
Fair nok.
Så her kommer en uddybning: Formålet med sex er ikke reproduktion. Der er meget få samlejer, der ender med en graviditet. Hvis man nu siger, at et par har sex 1 gang om ugen i snit igennem 50 år, så er det 2600 samlejer - hvis de har 2 børn, så er det altså rundt regnet 0.1 % af de samlejer, der fører til en graviditet. Nuvel, der findes jo beskyttelse, og måske har mennesket overkommet vores evolutionære formål.
Men der er også lavet data på, hvor let det er at bliver gravid. Hos unge mennesker er det ca. 5% sandsynlighed for, at en samleje ender i graviditet. Så hvis formålet kun var at fomere sig, så er det hvert fald et eksempel på evolution, der ikke er specielt perfekt (dem er der masser af eksempler på).
Sex mellem samme køn - som også findes i naturen - kan heller ikke have det formål at formere sig. Bonding (mangler et dansk ord her) er også et formål. Der er flere dyreracer, der har sex for sjov, og det er også meget udviklede dyreracer såsom delfiner og chimpanser.
Helt overordnet set, synes ikke der er noget af det du skriver der skulle indikere at formålet med sex ikke skulle være reproduktion. Skal jeg være lidt fræk, og det kan jeg jo godt lide være engang imellem, så er videresendelse af gener formålet med alt hvad vi foretager os. Det i øvrigt helt grundlæggende for alt biologisk liv.
Det du vel i virkeligheden er inde på, er spørgsmålet "hvorfor er forplantningen ikke mere effektiv?". Det kender jeg ikke svaret på. Måske bør vi spørge os selv, om det ville være en fordel hvis kvinder var gravide hele tiden? eller måske fødte 10 børn af gangen. Godt nok fungere den naturlige selektion ved at arterne får mere afkom, end der kan overleve, men jeg tror også man kan ende ud i at det simpelthen bliver for stor en byrde for forældrene at skulle yde omsorg for alle de her børn. Det her er bare gisninger, men jeg ville forvente at gener for mere effektiv forplantning ville have bedre kår i genpuljen, hvis det var en fordel. Under alle omstændigheder beviser det ikke at formålet med sex ikke er reproduktion.
Årsagerne til homoseksualitet er ikke helt klarlagt, men man mener at det genetisk betinget. Her bliver det til det man kalder et darwinistisk paradoks. Hvorfor overlever gener for homoseksualitet i genpuljen, når homoseksuelle sjældent videresender de gener? Det spørgsmål har man længe forsøgt at forklare. En undersøgelse tyder på at de samme gener der giver homoseksalitet i mænd, gør kvinder mere fertile. På den måde opvejer det ulempen. Og blot fordi man er homoseksuel og der ikke kommer noget ud af det, betyder det ikke at man blot kan slukke for sin seksualitet. Jeg mener engang at have læse at dyr ofte indgår i homoseksuelle forhold, når der er mangel på det modsatte køn. Igen fordi de ikke kan slukke for deres seksuelle drift og de har nogle grundlæggende behov der skal opfyldes. Det kan jeg så ikke lige finde igen og måske er det en and. Jeg læser i hvert fald at dyr sjældent udelukkende er homoseksuelle. Hvis det er, vil de ofte dyrke sex med begge køn.
På et tidspunkt er der udviklet en følelse af nydelse ved sex. Formålet med det, er ligesom så mange andre af vores instinkter og følelser, at fremskynde os til at forplante os. Generne for det er simpelthen blevet favoriseret. Det gør det så muligt at have sex for underholdningens skyld og det er jo blevet meget "sikkert" med opfindelsen af prævention. Jeg vil derfor give mig så langt, at man kan have sex for sjov, men hovedformålet er fortsat det samme. Om man så er bevidst om det eller ej.