Det er en grund til at virksomheder har et regelsæt for (romantiske) forhold mellem kolleger.
Sådan var det vist bare de færreste steder dengang - og slet ikke i mediebranchen. Jes Dorph svarer følgende på spørgsmålet "Var det en del af miljøet at have de relationer med hinanden?":
"Det er farligt at sige ja, men det er også løgn at sige nej. TV 2 i Odense var en ekstremt social arbejdsplads, hvor der var flydende grænser mellem privatliv og arbejde. Der var mange unge, vi var flyttet til en ny by, vi var der hele tiden, og der var en fritone, som gjorde, at man faktisk ikke tænkte så meget over, hvem der lavede hvad, og om man var praktikant eller chef eller journalist eller kameramand. Samtidig med at det er en arbejdsplads, som nu er under hård beskydning for at være sexistisk og krænkende, så var det også den mest hjertelige og varme og care about arbejdsplads, jeg nogensinde har været på."