DEN OFFICIELLE MOOVY PODCAST-TRÅD
Hej kære Moovy-brugere, og lyttere af Moovy Podcast!
I anledning af vores ét års jubilæum med Moovy Podcast, laver vi hermed en officiel tråd, hvor ugens afsnit, lister, anbefalinger, opdateringer osv. kan deles, diskuteres og alt hvad der hører sig til i fremtiden.
Og hvilken bedre anledning end til at høre jer, hvordan jeres personlige "handshake"-liste vil se ud? (hør mere her om dét koncept: www.moovy.dk/podcast/film/Episode-28-Moovy-Podcast-fylder-1-ar-Top-5-storste-filmoplevelser)
I vores jubilæumsafsnit kårede vi nemlig fem af de film, der har betydet allermest for vores dannelse som filmnørder. For at skabe en rød tråd lavede vi nogle oplagte kategorier, der kunne fortælle noget om filmene, der har gjort indtryk på os gennem livet.
Kategorierne blev disse:
1. Filmen, der gjorde dig til filmnørd
2. En stærk følelsesmæssig filmoplevelse
3. Din yndlingsfilm!
4. En personlig unik filmoplevelse (fx i biografen, sammen med andre, alene)
5. Din ultimative filmanbefaling (en måske overset film, som du selv har noget ejerskab over, ønsker alle skal se eller andet)
Vores lister, som du kan høre uddybet i afsnittet, blev således:
MIKKEL: 1. Drive. 2. Hende. 3. There Will Be Blood. 4. Stalker. 5. To Live and Die in L.A.
JOACHIM: 1. Blade Runner 2049. 2. Mary and Max. 3 Burning. 4. Naked. 5. Dressed to Kill.
Hvordan ville din liste se ud, og måske der hører en god historie til? :)